"Barnett er stadig glad for fordrejede ordspil og neologisme-titler, men på det nye udspil har Barnett skruet ned for den sproglige opfindsomhed og helt op for sin guitars skrat. De nye numre er sørgmodige, opgivende og aggressive. Det hele begynder med »Hopefulessness«. Trægt og faretruende gentages et vemodigt guitarriff igen og igen, så man ikke er i tvivl om, at stilen her er lo-fi. Det skal være skramlet. Det skal lyde skævt, som de amerikanske lo-fi-veteraner Pavement med kvindeligt fortegn. Ingen er født til at hade, synger hun, uimponeret og med fed aussieaccent og afslutter åbningsnummeret med ordene »I'm getting louder now«. Courtney Barnett er både guitarist og sanger, kejthåndet og kejtet. Hendes elektriske guitar spankulerer sløvt gennem en solo eller vrider sig raspende ud af en rundgang ... Det er rocket og rodet og lyrisk ambitiøst, men den tilbagelænede 90'er-stil gør, at det aldrig bliver rigtig hjerteskærende"