"På En helt almindelig dag vil Jeppesen gerne væk fra debutens lette poptone og stå frem som en ægte spillemand med tyngde. Det går op og ned med den mission. Han rammer den rimelig rent i den kraftfulde "Gemmer mig i mørket", selvom vokalen igen har svært ved at følge med. Til gengæld doseres en skarp guitar, så det ikke løber løbsk. Det er en langt mere stilfærdig og helt poetisk Jeppesen, som kigger frem på "Stille dage i september", der er albummets absolut bedste sang, men som også står meget alene i de lidt for rørte vande, som Jeppesens musikalske skude stadig befinder sig i"