"Irske Hilary Woods skriver vemodige, besværgende sange, der synes at komme fra et stille sted med urolige tanker. Men hun bryder også sangskriverformen (...) radikalt, og hun har ikke noget imod jord under neglene. Det knirker og knager, og det bløder med støj på hendes andet album Birthmarks - indspillet sent i Woods' barsel, hvor hun rejste frem og tilbage mellem Galway i Irland og Oslo. Deroppe i Norge fik hun producer- og instrumentalhjælp af Lasse Marhaug, der har arbejdet med bl.a. Merzbow, Sunn O))), Jenny Hval. Det sætter unægtelig lidt liv i kludene, når Woods' sange med mere folkloristiske instrumenter som strygere og klaver gennembrydes af savtakket støj, betændt digitalbas eller en saxofons freejazz-tuberkulose ... Modermærkerne - Birthmarks - og moderskabet og dets smerte løber gennem pladen. Men teksterne fortaber sig i den slørede, ofte forvrængede sangstemme. Og således fødes der noget intimt undersøgende og blodigt formbrydende ... Og det kan være endda yderst smukt undervejs"