"mens bandets forrige udgivelse, »A Head Full of Dreams« fra 2015, var storladen stadionpop i high de-finition, udforsker det nye dobbeltalbum »Everyday Life« nyt musikalsk land og trækker på både klassisk, blues, gospel, doo-wop og varmblodede afrikanske rytmestrukturer ... De svulstige popproduktioner er blevet droppet til fordel for enkle, klaverbårne sange, messende arabisk skønsang på »Church« og rolige beats, der falder som hjerteslag på den følelsesladede »Daddy« ... »Everyday Life« er et album, der tager sig tid og ofte ligefrem virker beroligende på nervesystemet ... »Everyday Life« et er politisk ladet album, der adresserer totalitarisme, racisme og amerikansk politis diskrimination af sorte ... Selv om budskaberne til tider tangerer det banale, skal man være lavet af sten for ikke at blive revet med af Coldplays humanismepop"

"Det kan hurtigt blive for meget med Coldplay. For meget regnbuekonfetti, for mange oppustede følelser og for meget med den bløde, bløde medmenneskelighed i Chris Martins lyse stemme ... Lysten til at gå nye og ofte globale veje præger hele 'Everyday Life'. Her er field recordings af legende børn i gaden, besøg i kirkens sakrale kor, gademusikantens temperamentsfulde guitarspil, vestafrikansk guitarspil og gospelkorets brusende sprirituals. Samt et par skridsikre stadionhymner til den dag, Coldplay igen skal på turné ... Delt op i 'Sunrise' og 'Sunset' er ' Everyday Life' et dobbeltalbum, der med spredt musikalsk fægteri og ikke mindst afrikanske og mellemøstlige forbindelser gerne vil være en verdensmusikalsk svingom ... Hvis 'Everyday Life' er noget historisk, er det (...) en rodebunke af gode intentioner og uforløste ideer, hvor de igen snubler over deres egen selvgodhed ... et album, der blind af sin egen godhed går galt i byen med al sin drømmefangerpop"

"Everyday Life virker som et alt for omfattende projekt - et symptom på en typisk, musikalsk midtlivskrise. Det er, som om at både lyrik og instrumentation er bygget op omkring en slags clickbait, der skal fange opmærksomheden hos så mange ører som muligt ... Samtidig er Everyday Life blevet udstoppet med alt for mange genretræk. Lyden af et hjerteslag blandes op med bigbandblæsere, gadestøj trænger ind, der bliver talt fransk og spansk, og pludselig begynder Chris Martin at dele politisk halvhjertede, akustiske guitartæv ud på »Guns« ... Det er, som om Coldplay drømmer om igen at have det hele. Men at de, i forsøget på at favne så bredt som muligt, har glemt at skrive et nyt, sikkert poprockhit. På Everyday Life mister man koncentrationen næsten med det samme"

"Sikke noget rod. Det indtryk efterladens man med efter mødet med 'Everyday Life' - det første nye studiealbum fra Coldplay siden 2015 ... Som lytter kastes man rundt mellem klassisk musik, pop, rock og calypso, og der er absolut ingen naturlige overgange mellem de vidt forskellige indslag, som tilsyneladende er kastet ind på pladen med en møggreb ... Coldplay har - og tak for det - bevæget sig væk fra den ulidelige, intetsigende konfetti-pop, som præger de forrige udspil ... På 'Everyday Life' handler det - langt hen ad vejen - atter om sangene ... Faktisk skal vi helt tilbage til bandets fjerde album 'Viva la Vida or Death and All His Friends' (2008) for at finde sange, der er lige så overbevisende som den sarte 'Trouble In Town'"