Bogen er skrevet i en ældre sprogtone, og krydret med en underliggende strøm af noget urovækkende og skæbnesvangert fastholdes læseren fra start til slut. Det er ikke det store gys, men mere den snigende besættelse fra skoven, som presser sig på. Under den umiddelbare historie er der temaer som natur/kultur og Gud/natur. Den taler også ind i nutidens fokus på klimabevidsthed, ved at gøre skoven levende og kommunikerende. Tegningerne er med til at understøtte stemningen