Bogen er skrevet i en nøgtern stil med små kapitler på typisk på 1-2 sider. Stilen er nøgtern og ret direkte når Javiér og Birgittes forfald beskrives. Der er også passager, som er kærlige og til tider morsomme. Det gode sprog tegner et følsomt og fint portræt af to mennesker, der er i den absolutte sidste del af livet. Kjersti Anfinnsen fortjener mange danske læsere