TE har altid arbejdet med fotografi - også som en integreret del af sit forfatterskab. Billederne er nøgterne og ukunstlede, men stoflige, og forestiller børn, venner, skriveborde, arbejdsværelser, senge og de ting, der har omgivet ham på de skiftende bopæle. I den ledsagende tekst, kaldet "roman", skriver TE personligt, men kort og antydningsvist om sit digteriske arbejde, om rejserne og møder med andre forfattere ude i verden, om venner, der giver husly, og antydningsvist om forholdet til kvinder og børn, kærestesorger og den elskede Silje, der forlod ham. Det er en stram og subtil selvskildring i fragmenter, hvor billeder og tekst beriger hinanden, men hvor det meste efterlades ufortalt