Det er en klassisk japansk gyserantologi der blev nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film i 1965, og guldpalmerne i Cannes i 1966. De fire film er ikke uhyggelige set med nutidens øjne, og man nyder dem mere af filmhistoriske årsager for bl.a. deres flotte og typisk japanske poetiske billedsprog og minimalistiske virkemidler. En film der vil tiltrække de filmhistorisk interesserede og især yndere af japansk filmkunst