"Et interessant album, der ikke er for sarte lyttere. Selvom der er tale om en voldsom hybrid mellem alt fra psytrance, free-jazz, drum and bass og noise, så formår de tre kvinder at gøre det hele mere spiseligt. Hvis man bare vil ofre lidt tid på udgivelsen, så får man som lytter en intens og energisk fuckfinger til ens pæne forestillinger om dansabel musik. Denne ligefremme og uforudsigelige tilgang til lydeffekterne er også albummets akilleshæl. Mens nogle af de stærkeste numre på pladen formår at fastholde det uforudsigelige i en umiddelbar struktur, så er de svageste numre forudsigelige i deres forsøg på det modsatte"

"Den dansk-svensk-estiske trio (...) tager lytteren med på en udforskende rejse til Jordens indre. Det er en heftigt pulserende tur med tumultariske sammenstød med mikrokrystaller, tåger af kulstof og svovl, for til sidst at finde den indre kerne i form af en sort diamant. De tre kvinder Maria Faust, Qarin Wikström og Katrine Amsler formår - med en rytmisk pågåenhed som Kraftwerk og et mylder af lyde med rumlige resonanser, som rent faktsik kan mærkes fysisk i det rum, man lytter i - at skrælle lag for lag af i en underfundig verden, man ikke lige bliver færdig med de første mange gange, man forsøger at trænge ind i musikken. Opfindsomt og ganske uden sidestykke"

"When you think that you may grasp what Shitney is all about, Shitney will spin your ears and head again, leaving you dazed and confused, still laughing. Shitney (you guessed right, originally titled Shitney Spears) brings together three of the finest ladies from the Copenhagen busy alternative and jazz scene, somehow all are on the fringe of musical normality, in their own special ways ... Earth Core is the trio's debut album and each of the ten eccentric-poetic titles suggests a distinct sonic environment, an imagined excavation of metals and chemical substances, physical laws and paradoxes, an unpredictable mix of the concrete and abstract ... "Siderophile Elements", the only extended piece, is a 13-minute free-associative improvisation that blends wild, distorted-sounding guitar, atmospheric synth drones, tortured sax samples, and tempting female vocals into a surprisingly peaceful, kaleidoscopic trip. This colorful journey ends with "Graphite; Black, Diamond; Clear",ahyperactive song for some futuristic computer game, using innocent eighties synth samples"

"Gruppen starter med en tunnelboremaskine af pulserende rytmer - det kunne lyde som en natklub fyldt med kroppe i stroboskoplys og væske ud over det hele - og bruger den energi til at bore ned gennem jordskorpen til de efterfølgende ni seismografiske undersøgelser udført med saxofon, micro-guitar, keyboards og elektriske trommer i et elektro-akustisk kaos af genrer ... På "Siderophile Elements" (...) troner primitive trommemaskinerytmer, mens abstrakte synthtoner roder i baggrunden, inden Amsler borer dybt med en freejazz-solo på microguitaren, hvilket frigiver krystalliseret synthtonestøj. Og da metallerne endelig er boret fri, opstår der ro. Svævende, ustabil sax, lavmålte støjdroner inden freden sænker sig fuldstændig med blød, blæst sax og æteriske kvindevokaler ... Shitneys prøveboringer gør mig ikke klogere på Jordens kerne. De afdækker kun det naturlige kaos ... Det sidste nummer (...) slutter af med noget, der lyder som skitser til et Jean Michel Jarre-nummer mixetmedlydsporet til et arkadespil fra 1980'erne"