"Django" er et beskidt og brutalt mesterværk. Et af hovedværkerne i spaghettiwestern subgenren med en fremragende lydside, en fantastisk Franco Nero i titelrollen og et visuelt overflødighedshorn. Filmen har sidenhen været med til at danne skole og fremstår den dag i dag som en forfriskende og kompromisløs film. Det brutale bliver poetisk, det grimme bliver smukt