Francesco Cristofoli har som dirigent og operachef beskæftiget sig meget med Verdis musik. Her prøver han at give et billede af mennesket bag de mange operaer, og han forsøger at holde myten om Verdi ude fra det virkelige billede. Verdi kom til at stå som et symbol på den nye italienske stat (VERDI dannede anagrammet for Vittorio Emmanuele Re D'Italia), og denne position var med til at holde myten vedlige. I første del af bogen fortælles Verdis biografi fra den tidligste barndom (han blev allerede som 9-årig ansat som organist) frem til de sidste produktive år og til eftermælet efter hans død i 1901. Derefter tages forskellige emner op, fx om 1800-tallets operahuse, om Verdis dirigenter, sangere og librettister, om scenografien, om kvinderne i hans liv. Endelig består bogens sidste del af diverse oversigter, herunder en kronologisk gennemgang af værkerne med oplysninger om deres tilblivelse, men uden handlingsreferater. Et fælles register mangler. Der er masser af illustrationer og mange citater fra Verdis breve. Bogen er let og uhøjtideligt skrevet og gør intet krav på at være videnskabelig. Og vi mangler Verdi-litteratur på dansk