Forlagets beskrivelse af: Et spor af Safran af Rosanna Ley

Mystik og romantik under eksotiske himmelstrøg • En families stærke traditioner omkring dyrkning af safran bringer os fra Cornwall til Marrakech ”En thriller med et fast greb i læseren med et twistet plot skrevet af en forfatter, der er værd at holde øje med.” -Peterborough Evening Telegraph Der var engang en pige, der elskede safran. Hun elskede dens hemmeligheder, dens mystik, og mest af alt, elskede hun dens antydning af magi. I den labyrintiske Medina og de livlige basarer i Marrakech, sporer Amy og Nell rødderne af den mystiske safrans spor, som fletter sig ind i begge deres fortid - fra USA til Marokko til Cornwall og hele vejen hjem til hjertet af deres familiers oprindelse. Efter sin elskede mors død rejser Nell fra sit barndomshjem i Cornwall til farve og kaos i Marrakech. Hendes ægteskab hænger i en tynd tråd, men at udforske de berusende herligheder fra det marokkanske køkken kunne måske hjælpe hende til at opfylde sin drøm om at åbne sin egen restaurant hjemme i England. I Marrakech møder hun Amy - en ung fotograf, der forsøger at optrævle historien bag sin families engagement i Vietnamkrigen. De to kvinder udvikler et nært venskab og opdager en overraskende for-bindelse mellem deres familier og fortid.