Forlagets beskrivelse af: Blodets susen af Mark Billingham

Under en ferie i Florida mødes tre engelske par tilfældigt ved hotellets pool, og på trods af åbenlyse forskelligheder nyder de sammen ferien i en rus af farvestrålende drinks, eksotisk mad og strålende solskin. På den sidste feriedag kastes en skygge over paradiset, da en teenagepige forsvinder fra hotellet. Pigens lig bliver senere funder halvt opløst i mangrovesumpens grumsede vand. Hjemme i England bliver de tre par afhørt i sagen om pigen, og ved tre mere og mere anspændte middage konspirerer de på kryds og tværs om, hvem der står bag forbrydelsen. Pludselig meldes en anden pige savnet, denne gang i London. Blodets susen er en medrivende thriller med et intelligent plot og med Billinghams uovertrufne evne til at beskrive menneskers stærke og svage sider.