Forlagets beskrivelse af: Projekt Rosie af Graeme Simsion

Professor Don Tillman skal giftes. Han ved bare ikke med hvem ...
Det problem skal "Projekt Kone" hjælpe med at løse. Don har udformet et 16-siders langt spørgeskema for at finde den perfekte partner. Hun skal helt sikkert ikke være ryger, drikke alkohol eller komme for sent til aftaler.

Rosie Jarman gør alle disse ting. Hun har også temperament, er smuk og intelligent. Og hun er selv i gang med en eftersøgning, efter sin biologiske far – en eftersøgning, som Don, der er professor i genetik, måske kan hjælpe hende med.

"Projekt Kone" lærer Don en række uventede ting: at længden på en øreflip ikke er fyldestgørende parameter for seksuel tiltrækning, og at det ikke nødvendigvis giver mening at spise hummer hver tirsdag. Og vigtigst af alt - at man ikke nødvendigvis selv finder kærligheden - den finder en.

"En af de skæveste og mest charmerende kærlighedshistorier, jeg nogensinde har læst. Jeg lo hele vejen igennem."
- Sophie Kinsella

"Don Tillman er en af de mest elskelige, charmerende og fascinerende personer,
jeg er stødt på i litteraturen i meget lang tid."
– The Times

"En sød og sjov romantisk komedie … Du vil heppe på Don og Rosie hele vejen."
– Marie Claire

"Dejlig og medrivende – en udelt fornøjelse."
– Guardian

"En virkelig morsom og rørende kærlighedshistorie."
– Sunday Express

"Ren, vidunderlig eskapisme."
– Independent

"En af de mest charmerende romaner, jeg har læst. En frisk og sjov historie, skrevet med nerve og fantastisk timing … "
– Herald on Sunday