Det er en udsøgt fornøjelse at læse "Pelargonie" set ud fra et sprogligt perspektiv. Forfatteren formår, gennem skarpe metaforer og en sikker sanselighed, at videregive de typer af indtryk, som er med til at forme et ungt menneskes erindringer. Som når faderen slikker marmeladen af skeen eller som her, hvor en lastbilchauffør indtager en parkeringsplads:"Han gør det langsomt, som om han sænker sig ned i koldt vand. Sejheden, han trækker med sig ud af køretøjet, har hele parkeringspladsen i sin hule hånd. Det er som om noget vender vrangen ud lige der, hvor han står, som om de ting, der kommer for tæt på ham, sænker farten." Lyrik møder prosa på smukkeste vis

En ung dreng trækker en bue med blikket fra den ene ende af haven til den anden, og bliver ramt af alle indtrykkene; kirsebærtræet, smørret der smelter på bordet og sprinkleren, som langsomt cirkulerer rundt ude i haven...