"Med den langt mere strømlinede og 80ersmækkert producerede »Forced Witness« tager Cameron et kunstnerisk kvantespring frem og skriver sig øjeblikkeligt op blandt tidens mest interessante og modige sangskrivere. Interessant, fordi han basalt set skriver virkelig gode og øjeblikkeligt iørefaldende sange, der under den flotte overflade byder på ret vilde tekster. Modig, fordi han i endnu højere grad end på debutpladen slører grænserne mellem sig selv og sine usympatiske karakterer ... Det er undergravende popkunst, når det er bedst. Sangene balancerer hele tiden på grænsen mellem oprigtig indlevelse og kitsch, og som lytter kastes man rundt mellem grin og gru, nydelse og væmmelse. Ud over de mange »det-sagde-han-bare-ikke!«-oneliners er teksterne fulde af diskrete sprækker mellem karakterernes selvbillede og virkelighedens sørgelige realiteter. Det er dybest set ensomme og forkvaklede mænd, der desperat prøver at holde fast i det, de har mistet. Og det er nok også derfor,AlexCameron har valgt at pakke sangene ind i lyden af midt-80ernes højglanspolerede maskuline radiopop"