Heri: Den skarpe lyd fra instrumentets strenge findeler et hjerte ; Det er alle de snævre gader med brosten, hvor sneen ; Det er denne tynde og udtørrede ; Det ; Dine øjne ; Drevet af et begær større end fornuften vandrer jeg rundt ; Du bøjer dig over alle dine ark, dit ; Du er som en engel, der bærer en stilhed ; Du lader smeltet tin dryppe over ; Du ser ; En farvepragt presser sig op gennem jorden, leret slår revner ; Er der steder, hvor vi kunne tage hen, hvor vi kunne mødes ; Er det et ; Fold dine kranse sammen og læg ; Forlad mig ; Følg ; Gem nu ; Giv mig ikke flere brændte kopper ; Hvad fanger dit blik, et par sølvtråde med indtørrede myg ; Hvad foretrækker du, en tulipanmark, tidslerne, den nemme ; Hvad gælder dine drømme, kunne jeg spørge dig, måske ; Hvad har adskilt os så længe, jeg har ; Hvad løber i ; Hvad ; Hvem er det der hele tiden rejser væk ; Hvem har skåret alle de røde pilegrene ; Hvem ville ; Hvilken sammenhæng kunne der være mellem dine ord ; Hvilken vej ville du vælge, de irgrønne gange, der fører ; Hvordan faldt dine dage, som et ; Hvordan har du kunnet knuge alle de vintergækker i så ; Hvorfor står du der og lader din musik skabe et univers ; Hvorhen ; Jeg husker ikke længere, hvordan du ; Jeg må spørge mig selv om, hvilken ; Kunne du nærme dig, kalkbruddets lange, glatte flader ; Lad mig få et øjebliks hvile ; Lad mig hviske dit navn, gentage de ord ; Lad nu bare regnen falde, den skal falde, du så det helt ; Lad nu ikke ; Landskaber drev forbi, hurtigere og hurtigere, måtte du kaste ; Langs vejen, der fører ud i landskabet ; Lyt ikke ; Med hvad lignes en skævhed, vil du vide, jeg kan ikke svare ; Med hvilke strøg af kul ville du ; Nu, hvor du har set alle mine sider blive grebet af vinden og ; Nu kan dagene ; Rimfrost på alle blade, du går rundt mellem dine nodestativer ; Se, huden på min krop har så mange ; Se nu ; Slebet af et drama med et uendeligt ; Som en stilhed ; Som gennemsigtige vifter kunne ; Spørg ikke ; Sæt dagene ; Sæt dagene ; To hvide rygge bag en tilfældig rude, stivnet i gipsens form ; Venedigs gader en gang til, som ; Vi skal ud, du kan tage mig bort herfra, alle årene kan fejes ; Vi ville gribe