Studieunivers til ungdomsuddannelserne

Projektbeskrivelse:

De digitale udlånstal for tekstlicenser er inde i en nedadgående spiral. Anvendelsen falder og det er en generel udfordring for landets biblioteker, at synliggøre og formidle de faglige digitale materialer, der ligger i informationsbaserne. Et stærkt digitalt tilbud kunne bidrage til at styrke anvendelsen og i øvrigt til at ramme målgruppen i ungdomsuddannelserne med et relevant tilbud.

Projektet skal bygge et studieunivers i det eksisterende DDB CMS rettet mod de unge på ungdomsuddannelserne og indeholde bibliotekernes digitale netbaser/tekstlicenser. Fokus rettes mod anvendelsen i forbindelse med de store opgaver. Studieuniverset skal kunne flyttes/kopieres ind i de lokale hjemmesider, så det potentielt kan anvendes af alle biblioteker.

Projektets formål

  • Udvikle et webunivers til ungdomsuddannelser, som kan bruges af alle biblioteker med DDB CMS.
  • Øge brugen af bibliotekernes digitale tilbud - herunder også frit tilgængeligt online materiale.
  • Forbedre samarbejdet mellem biblioteker og ungdomsuddannelser
  • Skabe et tilbud til unge, der matcher deres behov.
  • Studieuniverset skal kunne repliceres på alle bibliotekers hjemmesider

Støtte:
Projektet er støttet af DDB.

Kontakt:
Susanne Iversen, siv@aarhus.dk