’En god historie’

Projektbeskrivelse

For bibliotekerne er der en stor opgave i at udbrede kendskab og anvendelse af de digitale tjenester og i at nå nye målgrupper, som ellers er svære at nå gennem de fysiske biblioteker. De digitale medier bidrager til at nå brugere via smartphones og tablets, og projektet skal hermed bidrage til den digitale omstilling og til skabelse af nye brugssituati-oner i forbindelse med anvendelsen af litteratur. Med dette projekt vil der blive sat spot på mulighederne for at lytte til litteratur, og på at dette kan ske sideløbende med f.eks. manuelt arbejde eller under transport evt. til/fra/på arbejde.

Projektet vil i samarbejde med Vestas’ personaleforening give en udvalgt medarbejdergruppe mulighed for at afprøve og anvende e-bøger/lydbøger i arbejdet.  

Med dette projekt skal der udvikles et koncept for brugen af eReolen på arbejdspladsen. I partnerskab med Vestas’ personaleforening er det målet at nå nye målgrupper for bibliotekets digitale services. Desuden skal projektet være med til at øge de eksterne partneres kendskab til og anvendelse af eReolen, mens bibliotekerne skal styrke deres erfaring med nye former for markedsføring af de digitale services til nye segmenter og nye brugergrupper.

Det overordnede mål med projektet er at:

  • Styrke kendskabet til og anvendelsen af bibliotekets digitale tilbud
  • Styrke deltagernes læselyst
  • Styrke lysten til evt. videreuddannelse gennem læsningen
  • Give deltagerne gode oplevelser gennem litteraturen
  • Udvikle en model for en virksomhedspakke og tilbud til brug for andre biblioteker og virksomheder

Projektorganisering
Projektpartnere:

  • Aarhus Kommunes Biblioteker
  • Vestas Personaleforening
  • eReolen

Projektet er støttet af
Kulturstyrelsen

Kontakt:
Karin Lund, karlu@aarhus.dk