Undervisningstilbud for grundskolen 2022/2023

Invitation til skoletilbud i Aarhus Bibliotekerne.

Vi glæder os til at byde dig og din klasse indenfor.

I år har vi et stort fokus på børns læselyst, og vi tilbyder derfor et væld af gode arrangementer med netop dette fokus. I efteråret tilbyder vi fx en række læsecamps, hvor din klasse får lov til at dykke ned i en god bog og slutte forløbet af med at møde forfatteren.
Derudover har vi også meget aktuelle emner som demokrati, identitet samt køn og krop på programmet.

I november 2022 slår vi endnu en gang dørene op og inviterer indenfor til ALBUS-festivalen. I to dage vil Dokk1 og flere af de andre biblioteker summe af liv og sjove aktiviteter med konkurrencer, workshops, forfattere og illustratorer for skoleklasser.

Vi glæder os til at se jer!

Marie Østergaard
Chef for Aarhus Bibliotekerne