eReolen.dk
ereolen

eReolen fejrer Danmarks befrielse

07.05.15
I disse dage fejrer eReolen halvfjerdsåret for Danmarks befrielse med nogle gode netlydbøger om fred og frihed.
Om aftenen den 4. maj 1945 meddelte BBC i deres dansksprogede radioudsendelse, at fem års tysk besættelse var slut. De tyske tropper i Danmark havde overgivet sig. Sådan lød beskeden, som blev læst op i radioen for halvfjerds år siden:
 
”I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette Øjeblik meddelt, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig” 
 
Hør hele befrielsesbudskabet HER.
 
BBC’s nyhed om Danmarks befrielse udløste stor glæde og lettelse. Folk strømmede ud på gaderne, Dannebrog blev hejst, mørklægningsgardinerne blev hevet ned og der blev sat lys i vinduerne. 
 
Gå på opdagelse i netlydbøgerne på eReolen, som du kan låne direkte på din pc eller via eReolens app til smartphone/ tablet og høre med det samme.
 
God fornøjelse.
Materialer