We Shall Live Again - Da Patti Smith kom til Aarhus

24.06.19
Patti Smith var i yderst levende live til friluftskoncert i Musikhusparken

Af: Peter Elmelund
 

Patti Smith. Opvarmning: Hotel Hunger. Musikhusparken, Aarhus, fredag d. 21.6.2019

Efter en fredag med kraftige regnbyger klarer det op mod aften, og den store, skrånende Musikhusparken mellem Musikhuset og ARoS bliver langsomt solvarmet.

Patti Smith, den 72-årige forfatter og rockmusiker, vil – ifølge føromtalerne - for første gang besøge Musikhuset. Ja ja, det er altså udenfor Musikhuset, hvor der også er plads til mange flere publikummer, men hvor vejret også spiller med.

Patti Smith, en levende legende, der siden 1970’erne har manifesteret sig som en fremtrædende digter, forfatter og musiker og af mange nævnes på linje med Dylan, Lou Reed, John Cage. Hendes erindringer Just kids fra 2010 har fået mange litterære priser, og da Uncle Bob ikke kunne møde op for at modtage Nobelprisen i litteratur i 2016, kom Patti Smith og sang en rørende udgave af A hard rain’s a-gonna fall”.

Opløftende opvarmning

De sidste dage har de været en massiv annoncering af koncerten; svært at sælge billetter?

Da Hotel Hunger indleder tjansen som opvarmning kl. 19.30, er der rigtig megen plads til publikum. Hotel Hunger har netop indledt en turne efter 14 års pause, og vi får et tætspillende band med den karismatiske Jimmy Jørgensen i front; dén mand har udstråling. Og naturligvis må Hotel Hunger spille hittet Sitting in a room – det bliver i mine ører med en ironisk distance.

En stille start

Mens solen daler over hustagene, kommer kulden snigende. Men præcis kl. 21 løfter et fællesbrøl sig over Aarhus, da Patti Smith smilende indtager scenen. Med en sjælden klar lyd lægges fra kaj med den rolige Wing, der efterfølges af en følsom, nøgen version af Jimi Hendrix’ Are you experienced. Allerede her overvældes jeg af Patti Smiths intensitet, hvor hver en frasering og nuance er tydelig. Ved min placering tæt ved scenen er lydniveauet forbavsende lavt – kan de bagerste mon høre? Heldigvis er aftenens publikum lydhør; her er ikke al den småsnak, som ellers er et stigende problem ved koncerter.

Guitaristen Jackson Smith, Patti Smiths søn, spiller en tæt og veldoseret guitar, mens Tony Shanahans grundlæggende bas udstråler en rolig autoritet.

We shall live again

Mange af numrene drejer sig om livet og døden. Ghost dance handler om de døde, men Smith husker os på, at de døde stadig vandrer ved siden af os – livsbekræftende, ikke dødsbekræftende: Det repeterende omkvæd er We shall live again / we shall live again. Et af aftenens smukkeste numre, hvor både Shanahan og Smith junior spiller akustiske guitarer, og trommeslageren Seb Rochford benytter de bløde køller. Et åndemanende nummer uden alder; kunne også have været spillet for 300 år siden. Som gennem hele koncerten synger Shanahan en stabil korstemme.

Aftenens koncert bliver uden digtrecitationer, men indledningen til Beds are burning er en længere spoken-word over en signaturagtig basfigur og flydende guitarklange. Omkvædet bliver med en voksende syngen med; selvom pladsen langtfra er fyldt, kan publikum klassikerne.

Efter præsentationen af sine tre musikere forlader Patti Smith scenen, og trioen giver en swingende udgave af Rolling Stones’ I’m free, hvor Shanahan leverer en overbevisende vokal. Nummeret glider over i Lou Reeds Walk on the wild side, og da Aarhus flettes ind i teksten, stiger jubelen. Sangen finder tilbage til I’m free, hvor Smith atter kommer med på vokalen.

Sympatisk smutter

Tony Shanahan sætter sig nu bag det elektriske klaver og akkompagnerer følsomt Patti Smith i en yderst enkel udgave af Neil Youngs After the goldrush. Hvor hun simpelthen ikke kan huske teksten, og må starte på tredje vers flere gange. Til stor moro for os alle – og som hun siger: ”Neil vil synes, det er i orden ..."

Intensiteten i koncerten stiger – vi nærmer os finalen. Patti Smiths store kommercielle hit Because the night – ”som er skrevet til min søn Jackson” – fyres af. Flere og flere publikummer fylder op foran scenen, og nu foreviger de mange, hævede mobiltelefoner hittet, som måske mange af de bagvedstående blot har ventet på. Til gengæld er Smiths stemme også ved at være mere slidt, og mere og mere af de fængende omkvæd overlades til publikum. Men ingen tvivl: Patti Smith har stadig gejsten og udadvendtheden – og et unikt performer-gen.

Fra hvisken til råb

Slutnummeret i den ordinære spilletid bliver selvfølgelig åbningsnummeret fra debutpladen Horses fra 1975.

Gloria er et pompøst nummer, der starter med det mest benyttede Patti Smith-citat: ”Jesus died for somebody’s sins but not mine”. Selvom det er skrevet af Van Morrison… Gloria accelerer mod klimaks: Vi skråler alle sammen ”Gloria” igen og igen. Selvom stemmen ikke er, er stemningen i top.

Og orkestret går ikke engang ud før ekstranummeret People have the power, som er et sigende punktum for Patti Smiths mission: Det er jer – folket – der har magten. Brug den!

Det er første gang, jeg hører Patti Smith live, og har derfor ikke de tidligere koncerter som mit bagkatalog. Andre koncertgængere var en anelse skuffede; ingen tvivl om, at Patti Smiths stemme har mistet en smule kraft. Men stadigvæk har hun en livsbekræftende og imponerende gennemslagskraft.

Rammerne var ikke optimale. En temperatur på godt 10 grader er ikke befordrende for en udendørs lyttekoncert – end ikke Patti Smiths organ kan varme Musikhusparken op.

Men alt i alt en stor oplevelse – at høre Patti Smith i yderst levende live.

Sætliste:
1. Wing
2. Are you experienced?
3. My blakean year
4. Ghost dance
5. Beds are burning
6. Dancing barefoot
7. Beneath the southern cross
8. I'm free
9. Walk on the wild side
10. After the gold rush
11. Pissing in a river
12. Because the night
13. Gloria
14. People have the power

Foto: Ole Bisbjerg, Bibzoom

Oprindeligt skrevet af Bibzoom.

Materialer