The Wooden Toy Truck Experience af Apperaat

Af Anonym (ikke efterprøvet)
22.01.18
Prøv en ny måde at opleve musik på med Apperaat

På grund af den store interesse, har Dokk1 og Apperaat valgt at lade audiowalken "The Wooden Toy Truck Experince" fortsætte på ubestemt tid. 

 

Kunstnerduoen Apperaat og Dokk1 præsenterer The Wooden Toy Truck Experience

Tag på en audiowalk på Dokk1. En helt ny og unik måde at opleve musik på.

Gå rundt på Dokk1 med lyden fra The Wooden Toytruck Experience i dine ører, og oplev hvordan lyden former din oplevelse af Dokk1. AudioWalk'en er tilgængelig i hele Dokk1s åbningstid og koster ikke noget at benytte. Du skal blot have en smartphone og hovedtelefoner (gerne lukkede). Oplevelsen varer ca. 40 min.

Sådan gør du:

  • Medbring smartphone og hovedtelefoner (gerne lukkede).
  • Stil dig i informationsområdet på Dokk1
  • Gå ind på www.apperaat.com på din smartphone. Tryk på "Audiowalk". Afspil lydfilen.

(OBS: Samsung-brugere bør benytte browseren Chrome)

 

-----

The Wooden Toy Truck Experience er en audiowalk på Dokk1, der består af musiknumre og fortællinger, der guider lytteren på en rejse til bl.a. Bremen og Færøerne og ikke mindst til planeten Jupiter. Det hele foregår ad mystiske ruter rundt på Dokk1, ude som inde, oppe som nede.

Apperaat udfordrer og gentænker formaterne, og dette er et bud på en ny og supplerende udgivelsesform til musik. I en tid hvor alverdens musik er tilgængelig alle vegne, er The Wooden Toy Truck Experience et bud på, hvordan kunstnere selv kan definere, hvor/hvordan musikken skal høres.

Projektet er blevet til med støtte fra Musikforlæggerne.