Qello Concerts - Verdens største samling af koncertfilm og musikdokumentarer

30.04.19
Kunne det ikke være fedt at gå til koncert hjemme i stuen? Databasen Qello Concerts giver dig mulighed for at streame koncerter og musikdokumentarer, når du har lyst.

Qello Concerts er en database for de musikinteresserede, som giver mulighed for streaming af koncerter og musikdokumentarer - fra de største kunstnere tilbage fra 1920'erne og til nu, fx The Who, Bruce Springsteen, Bob Dylan, Beyoncé, Stevie Wonder og Pavarotti.

Qello Concerts har verdens største samling af fuldlængdekoncerter og musikdokumentarer. Samlingen byder på mere end 1500 film og optagelser med de største kunstnere - og dækker mere end 30 forskellige musikgenrer.

Kom i gang med Qello Concerts

Hvad skal jeg se?

Musikbibliotekarerne på Aarhus Bibliotekerne giver tre bud på film du ikke må gå glip af på Qello Concerts:

Chet Baker – Let’s Get Lost (1988)
Dokumentarfilmen Let’s Get Lost, om jazzsangeren og -trompetisten Chet Baker, giver et nærværende og til tider rystende indblik i hans omtumlede tilværelse. Han havde udseende som en filmstjerne, men det var musikken, der trak i ham. Desværre trak stofferne også i ham i et omfang så han ind imellem måtte pantsætte sin trompet for at få råd til heroin.

Trods misbruget og et overfald, hvor han mistede flere af sine tænder, og måtte genoptræne sin evne til at spille trompet, opretholdte Chet Baker sin position i jazzens verden som en lyrisk og indfølt sanger og trompetist i særklasse. Chet Baker døde i 1988, samme år som filmen fik premiere. Han faldt ud ad et hotelvindue fra 2. sal i Amsterdam – kun 58 år gammel. Obduktionen viste, at han havde spor af heroin og kokain i blodet.
//Per, Højbjerg Bibliotek

Classic album - Graceland (1980)
Elsker du også at komme med ind i musikkens maskinrum? På Qello ligger en række dokumentarfilm i serien Classic Album, som virkelig er værd at se. Jeg vil anbefale Classic Album: Graceland om Paul Simons fantastiske plade fra 1986, som blev indspillet i Soweto i samarbejde med sydafrikanske musikere.

Vi hører for eksempel, hvordan synthesizeren tilføjer en ildevarslende undertone under de skævt bølgende harmonikatoner på The Boy in the Bubble. Om det skift fra dur til mol, som giver titelsangen Graceland sit kendetegn. Om hvordan hitsangen You can call me Al indkapsler Simons frygt for døden og for ensomheden – og hvordan han derfor ærgrer sig lidt over letheden i den ellers dengang populære musikvideo med Chevy Chase. En virkelig fin dokumentar.
//Sara, Dokk1

Nirvana - Live at The Paramount (1991)
Koncertfilm kan godt være lidt kedelige; man fornemmer stemningen og den særlige lyd, men det virker som en bleg kopi af at være der selv. Ved første øjekast virker koncertfilmen Nirvana - Live at The Paramount ikke til at være en undtagelse. Kurt Cobain er ikke den store showmand og der er ikke spildt kræfter på hverken lys, gøgl eller sceneprops. Men musikken er fantastisk! 

Koncerten er fra 1991 og foregår i Seattle i Nirvanas absolutte storhedstid. Men stemningen i filmen er stadig rå og kantet; der er huller i blusen og minimal snak - her er ikke meget selvfedme, men derimod en nærværende, rastløs energi. Sangenen kommer som grungeperler på en snor, og man bliver husket på, hvor fantastisk alsidigt og fængende et band Nirvana var. Og man bliver mindet om, hvor utroligt ærgerligt det er, at man aldrig fik oplevet dem live.
// Anne, Dokk1