Wiener Statsoper

Opera i lænestolen? Så er der godt nyt!

Af Anonym (ikke efterprøvet)
18.05.15
15 europæiske operahuse har i samarbejde og støttet af EU-Kommissionen lanceret hjemmesiden "The Opera Platform" med gratis streaming af forestillinger fra nogle af de store scener. Blandt de deltagende er Wiener Staatsoper. Komische Oper Berlin og Royal Opera House London

The Opera Platform vil hver måned vise nye produktioner fra de deltagende scener. Der er tale om hele operaforestillinger, hvoraf nogle er live-streamet, og forestillingerne bliver tekstet på seks sprog: engelsk, fransk, tysk, italiensk, polsk og spansk.

Projektet gik i luften 8. maj med Verdis ’La Traviata’ fra Teatro Real i Madrid. Forestillingen kan stadig ses på hjemmesiden

16. maj kommer Kasper Holtens anmelderroste nyopsætning af Szymanovskis Król Roger (Kong Roger) fra Covent Garden i London.

23. maj er 150-års jubilaren Sibelius på programmet med den finske koreograf Tero Saarinens opsætning af Kullervo, et symfonisk digt skrevet for kor og orkester.

7. juni kan man høre Wagners Götterdämmerung med Wienerfilharmonikerne dirigeret af Simon Rattle.

30. maj er der forestilling fra Riga, hvor Arturs Maskats opera om Valentina Freimane, som overlevede Holocaust ved at skjule sig syv forskellige steder i Riga, bliver opført.

På The Opera Platform finder man allerede nu korte klip fra flere operaproduktioner, og der vil være interviewklip og baggrundsmateriale om livet i de europæiske operahuse.

(Kilde: optakt.com)

Materialer