Nye plader på Hasle Bibliotek
Nye plader på Hasle Bibliotek

Nye plader på Hasle bibliotek 2019 #8 - Nu med playliste!

02.10.19
Hasle bibliotek er et af de få biblioteker i Aarhus, hvor du kan låne plader. Her kan du se de nyeste tilføjelser til samlingen

Her er en playliste med udvalgte numre fra denne omgang af "Nye plader i Hasle". God fornøjelse!

Oh Land - Fauna
"Oh Land er et rart sted at være. Her vrimler det med yndefulde vokalharmonier og fiffige lydfigurer - alt sammen poetisk iscenesat af Nanna Øland Fabricius, som til lejligheden har fået hjælp af bl.a. Thomas Knak, Ormen og Peder. Der er højt til loftet i den finurlige lydverden, der bl.a. afslører en stor kærlighed for filminstruktører som Tim Burton, der mestrer evnen til at skabe uvirkelige, men troværdige verdner." - Gaffa
Du kan læse hele anmeldelsen her

Aphyxion - Void
"Der er mange gode ting, man kan sige om Ribe. Det er en utrolig charmerende lille by, det er Danmarks ældste købstad, det var der, Valdemar Sejr blev født og, nå ja, så har byen også givet os Aphyxion, som muligvis er Danmarks pt. bedste melodødsband!" - Heavymetal.dk
Du kan læse hele anmeldelsen her

Gadejørgen - Hele mit liv
"Med GadeJørgens skæve gårdsangerstemme i forgrunden dribler musikerne bag ham rundt i den herligste rodebutik af stilarter, balkan, schlagerpop, rock, you name it, men hver en skæv stilart, de roder sig ud i, passer som fod i hose til GadeJørgens historie og somme tider lettere vaklende sangstemme. Jeg elsker den plade!" - Side33
Du kan læse hele anmeldelsen her

The hOpening - Out of Bristol
"Musikken er som et filmisk frirum, rummer det underspillede sarte og det industrielt energiske, er til tider kompleks, til andre tider helt enkel. Under alle omstændigheder både fantasifuld og stringent. Out of Bristol udkom i april i år, men foreligger fra i dag også på vinyl. Og jeg skal love for, at der er noget at hente – både i musikken og formatet" - ivanrud.dk
Du kan læse hele anmeldelsen her

Returner: original soundtrack 
"Det er lyden af Palle alene i Rummet. Det er urovækkende og tiltrækkende på samme tid. På store elektroniske klangflader svæver man sig stille gennem rummet. Der er bedøvende smukt og larmende stille." - Jazznyt
Du kan læse hele anmeldelsen her
 

Materialer