Nye plader - december
Slægt, Lydmor, The Malpractice, Mø, John Williams, Hempler og Kogekunst

Nye plader - december

17.12.18
Hasle bibliotek er et af de få biblioteker i Aarhus, hvor du kan låne plader. Her kan du se de nyeste tilføjelser til samlingen.

Slægt - The Wheel
"Gruppen bestyrker sin heroiske, poetiske og nærmest ariske sammensmeltning af klassisk heavy metal og apokalyptisk black metal på syv episke sange, der kompetent stræber efter en mere komprimeret og effektiviseret pondus end hedningenes gamle repertoire" - Ekstra Bladet
Du kan læse hele anmeldelsen her

Lydmor - I Told You I'd Tell Them Our Story
"Albummets opbygning er gennemtænkt ned til mindste detalje for at sangene skal komplementere hinanden optimalt. Ikke bare i tempo og flow, men således at sangene fortæller en fælles historie i en flot bundet sløjfe. Det er et konceptalbum, der er formet som en helstøbt pakke. En komplet helhedsoplevelse, man som lytter beriges med, hvis man hører albummet fra start til slut." - GAFFA
Du kan læse hele anmeldelsen her

The Malpractice - Slur
"For første gang i fire år er The Malpractice, aka Johannes Gammelby, aktuel med det 11 numre lange album Slur. Med en efterhånden årelang baggrund i alt fra indierock-kvartetten I Am Bones til den ældre støjrock-trio Strumm, er der indsamlet en lang række musikalske indtryk til bagagen. De mange konstellationer sætter sine små præg på Slur, der dog mest af alt er en uforudsigelig kaotisk rejse i brutal metalgrunge, slæbende slowcore og momentvis svævende 90'er-indie." - GAFFA
Du kan læse hele anmeldelsen her

MØ - Forever Neverland
"MØ er både en poptøs og en punket særling fra Ungdomshuset, og den unikke kombination får frit spil på det nye album 'Forever Neverland', hvor hun Peter Pan-agtigt nægter at blive voksen og nostalgisk drømmer sig tilbage til de gode gamle dage. Og det virker." - BT
Du kan læse hele anmeldelsen her

John Williams - A Life In Music
En opsamling af legendariske John Williams storladne filmmusik med musik fra bl.a. Star Wars, Harry Potter, E.T., Jaws og Superman.

Hempler - The Return of the Yes Man
"At en af rigets fineste vokaler tilhører Claus Hempler, burde stå klart for enhver med en nogenlunde anstændig interesse for populærmusik." - Soundvenue
Du kan læse hele anmeldelsen her

Kogekunst - Sexede
"Kogekunsts første fuldlængdeplade er et interessant og mangesidigt album, der rummer et væld af musikalske idéer, og det kan varmt anbefales at lytte det igennem, hvis man gerne vil forsøde tilværelsen med intuitivt medrivende og følsomme bekendelsessange." - Passive/Aggresive
Du kan læse hele anmeldelsen her