De fem bedste hiphop albums i 2019

03.12.19
Det har været et gyldent hiphop år. Om man er til trap, emo rap, horrorcore eller jazz rap har der været nye, dejlige plader at lytte til i 2019. Men hvilke har skilt sig ud som noget særligt? Læs musikbibliotekarens dom:

2019 var damernes år. Hiphop er en mandsdomineret genre, men kvinderne har i særklasse givet deres mandlige kolleger baghjul det sidste års tid. Og derfor kommer de også til at dominere listen over, hvad jeg mener, er de fem bedste hiphop udgivelser i 2019.

1. Little Simz: Grey Area

Multitalentet Simbi Ajikawo, Little Simz, udgav i 2019 hendes tredje album Grey Area. Pladen er på alle planer helt fantastisk. Little Simz er en super skarp rapper, tilbagelænet og underspillet rasende. Musikken er særdeles funky og man kan tydeligt høre, at pladen er indspillet med live instrumenter som strygere, klaver, bas, guitar og trommer i stedet for samples. Sangene er meget forskellige; fra den skønt dansable "Selfish" til den decideret uhyggelige "Venom". Fælles for dem er, at hun fortæller om hendes oplevelser som ung kvinde i et små-råddent samfund. Pitcfork skriver om albummet: "It is a coming-of-age marvel." Det er mørkt og meget, meget godt!

2. Lizzo: Cuz I Love You

Lizzo ramte 2019 som et fuldstændigt fantastisk soul-hiphop, ballerystende meteor. Pladen Cuz I Love You er en bedrift i sig selv – hun synger guddommeligt, rapper skarpt og spiller en ond tværfløjte(!) – men hun har også formået at blive et feministisk ikon for en global kropspositivistisk bevægelse. Pladen bliver bedre og bedre ved hvert gennemlyt og er det perfekte lydtæppe både til søndag formiddag og fredag nat. Den er sjov og funky og Lizzo er både selvironisk og utroligt ligeglad med, hvad du tænker om hende. Og som et dejligt blast from the past er Missy Elliott gæsterapper på nummeret "Tempo" (om at være thick! For som Lizzo rapper: "Slow songs, they for skinny hoes, Can't move all of this here to one of those").

3. Tyler, The Creator: Igor

En af de helt store hiphop-opture fra 2019 er Tyler, The Creators Igor, som er en absolut skøn blanding af følsom RNB, opkørt funk, 80'er synth (synthgasms som Rolling Stones skriver i anmeldelsen af pladen) og en dystert, men sublimt, rappende Tyler. Pladen handler om et ulykkeligt parforhold ("Thank you for the love, Thank you for the joy"), særligt pladens sidste nummer "Are we still friends?" er rørende i sin soulede følsomhed. Selvom temaet er noget sorgfuldt, er det også et lyst og fjollet album, som giver lyst til at køre langs noget sommervand med pladen skruet op på 11. 

4. Tanesha The Wordsmith: Peacocks and other savage beasts

En af de plader som har gjort aller mest indtryk på mig, er Tanesha The Wordsmiths Peacocks and other savage Beasts. Pladen er egentlig et spoken word-album, men den er et fænomenalt supplement til den mere traditionelle hiphop. Tanesha lægger teksten på en virkelig lækker baggrund af elektronika, soul og jazz. Og den tekst bliver virkelig lagt! En af de dejlige ting ved spoken word er jo, at man faktisk kan høre, hvad der bliver sagt. Udgangspunktet er vredt, feministisk og teksterne handler om sexisme, racisme, strukturel undertrykkelse og fattigdom - den litterære pendant må være Audre Lorde (skynd dig at læse Der er ingen ærlige digte om døde kvinder). Alle kan blive klogere af denne plade og det kan anbefales at tage den i bidder. 

5. Ravi Kuma: Sub

Jeg synes, at Ravi Kuma er det skæggeste, mest dansable og kantede danske hiphop lige nu. Duoen består af rapper Sharon Kumaraswamy og producer Aske Knudsen og de laver tilsammen noget fuldstændig fantastisk elektronisk hiphop med de tungeste beats, man kan ønske sig. De har tidligere udgivet de forrygende singler "Fuck this shit I'm Gonna Be A Princess" og "Only Make out with Myself", og på deres debutplade Sub skal særligt numrene "Pretty" og "Take off My Scarf" fremhæves som en kæmpe fest - prøv at sidde stille til dem, I dare you! Men Ravi Kuma er også politiske og skarpe i deres strukturelle kritik, og Sharon er som oftest en eksplosion af vred rap. Så hvis du har mulighed for at opleve dem live, så gør det! Kæmpe (udmattende) oplevelse.

Boblere

Earl Sweatshirt: Feet of Clay
Den seneste EP fra Earl Sweatshirt minder lidt om Some Rap Songs fra 2018 og skal ikke mindst høres fordi Earl Sweatshirt rapper så utroligt fedt - snøvlende, nasalt og hypnotisk. Musikken er lidt ud over det hele; lefler ganske lidt for lytteren på et nummer og souler derudaf på et andet. Det kan synes lidt usammenhængende, men giv pladen et par lyt, så åbner den sig!

Your Old Drooge: Transportation
Helt utroligt lækker jazzet hiphop. Tilbagelænet med en smooth, støvet lyd - blæsere, strygere, orgel.. det er så godt! YOD minder i glimt om Guru og Jazzmatazz-pladerne, men er langt mere beskidt og råt (gå fx uden om slutningen på nummeret "Monthly" hvis man er til den sarte side).

Rapsody: Eve
Ifølge Rapsody er pladen Eve et “love letter to all black women,” og alle numrene er opkaldt efter hendes helte - fra Aaliyah til Whoopi (Goldberg). Pladen er lækkert produceret, musikken et sundt mix af soul, RNB og mere tunge beats. Pladen er et absolut must, hvis du vil opleve lyden af en af de mest toneangivende, kvindelige hiphop-kunstnere lige nu - Rolling Stone kalder endda Eve "a Masterpiece of Hip-Hop Feminism."

Materialer