Bliv klogere på Doom Metal + Mød Den Tunge Radio på Dokk1

29.01.19
Enden er nær - og der er musik til!

Doom er en af de tungeste genrer i metal - og også en af de ældste. Den har rødder i alt metals moder: Black Sabbath. Det var den mørke stemning og det slæbende tempo i Sabbath-numre som Iron man og Electric funeral, der var inspiration for de første doom-bands omkring 1980. Et andet forbillede var det obskure 70’er-band Pentagram, som holdt sig i live næsten lige så længe som Sabbath - ind over årtusindskiftet.

Efterhånden som nye bands kom til og Doom Metal muterede i undergenrer, blev pionererne fra de tidlige 1980’ere klassificeret som traditionel doom. Det var navne som Saint Vitus, The Obsessed og Witchfinder General. I de følgende årtier blandede doom sig med andre slags metal, så man nu til dags kan vælge mellem episk doom, stoner doom, funeral, death, gothic og sludge doom etc.
 
Læs også Bibzooms guide til Doom Metal, hvor vi tager en tur omkring de vigtigste bands og indspilninger inden for doom metal.
 
Oprindeligt skrevet af Jens Laigaard/Bibzoom.
 
 
Mere doom og dommedag?

Den Tunge Radio er Danmarks eneste 24/7 metalradio, og samtidig et radioformat som lever flot op til sloganet I Døgndrift Til Dommedag.

Dokk1 har den store ære at lægge hus til tre metalarrangementer i samarbejde med Den Tunge Radio i februar, marts og april. 

Den 4. februar kan du være publikum på en liveoptagelse med temaet Metallens historie fra 80'erne til i dag. Læs mere om arrangementet og book en gratis billet her: Den Tunge Radio på Dokk1 (februar).

Materialer