Ugens Aarhushistorie: med Trap på tidsrejse – 1858

Af Anonym (ikke efterprøvet)
12.02.20
Op til lancering af den sjette Trap Danmark 26. marts bringer stadsarkivet en artikelserie, der beskriver Aarhus gennem Trap Danmarks øjne. I dag tager arkivet dig med tilbage til Aarhus i 1850’erne.

Billede af Aarhus ca. 1865

Øverste billede: Aarhus var på tidspunktet, hvor den første udgave af Trap Danmark udkom, endnu blot en lille by med en stor kirke. I modsætning til dette billede, der er fra ca. 1865, var jernbanen og vognremisen, der ses forrest i billedet, endnu ikke kommet til byen. Sønder Allé, der ses bag vognremisen, var byens sydlige grænse, og mod nord ses Trøjborg og Risskovs endnu ubebyggede bakker. Foto: Andreas Fritz, ca. 1865, Aarhus Stadsarkiv.

 

I år lanceres sjette udgave af Trap Danmark, der er et detaljeret og omfattende topografisk værk om Danmark. Trap Danmark bygger på et solidt fagligt grundlag og en helt unik tradition. Frederik 7.’s kabinetssekretær, Jens Peter Trap, stod i årene 1856-60 bag den første udgave af værket, der beskrev hele Danmark. Frem til udgangen af 2021 udkommer Trap Danmark i en helt nyskrevet 6. udgave i 34 bind, der medtager det vigtigste om hver kommune. Aarhus Stadsarkiv har fungeret som kommunekonsulent og har bidraget med beskrivelser af historien og af byerne i Aarhus Kommune.

 

BLANDT DE SKØNNESTE I LANDET

”Den femte største By i Kongeriget, henhørende deels til Hasle, deels til Ning Herred, ligger ved Kattegat … mod Nord og Syd er omgivet af Bakker, som i nogen Afstand fra Byen ere beklædte med Skov.” ”Byens Beliggenhed … maa regnes til de skjønneste i Danmark. ”

Sådan lyder uddrag fra første afsnit af J.P. Traps beskrivelse af Aarhus i hans store topografiske værk over Kongeriget Danmark. At læse Traps beskrivelse af Aarhus kort efter midten 1800-tallet er som at dykke ned i en forunderlig tidsrejse, hvor nu gamle og velkendte områder og bygninger beskrives som ganske nye. For eksempel nævner Trap et helt nyt og smukt kvarter, der i de senere år er blevet tilbygget syd for byen. Her er der ikke tale om Frederiksbjerg, som der på dette tidspunkt ikke engang var tænkt på endnu, men på det område omkring Fredens Torv, som i dag ligger mellem åen og Sønder Allé. Meget er sket i løbet af de sidste 160 år.

 

TI BRÆNDEVINSFABRIKKER OG TO KIRKER

Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark indeholder, som titlen hentyder, en masse statistik. 8.891 indbyggere, fire torve, 41 gader, 1.128 matrikulerede og brandforsikrede bygninger, hvoraf 35 lå på byens markjord, havde byen ved seneste tælling forud for bindets udgivelse.

Af bygningerne er nogle udvalgte offentlige bygninger og institutioner særlig grundigt beskrevet i værket. Størst vægt ligger der på beskrivelsen af byens to kirker, Vor Frue Kirke og domkirken. Beskrivelsen af domkirken alene fylder en tredjedel af den samlede beskrivelse af byen. Katedralskolen får en halv sides beskrivelse, men byens tre kommuneskoler tilsammen får to linjers beskrivelse. Mange af de beskrevne bygninger har i dag ændret funktion som for eksempel ”Raad-, Dom- og Arresthuset”, der i dag huser Kvindemuseet. Også hospitalet (det vil sige fattiganstalten), der havde til huse i Vor Frue Kirkes gamle klosterbygning, er i dag forsvundet.

En kort opremsning af byens industrielle anlæg vidner om, at der er sket store ændringer inden for byens erhvervsliv, der på det tidspunkt blandt andet bestod af tre både- og skibsbyggerier, to bogtrykkere, seks ølbryggerier, 10 brændevinsbrænderier, en kemisk svovlstikkefabrik, otte garverier, tre jernstøberier, fire kalkbrænderier, en oliemølle, en strømpefabrik, seks tobaksfabrikker, to teglbrænderier, fire bomulds- og linnedvæverier, to instrumentfabrikker, ni farverier, en cikoriefabrik, to nålefabrikker, fire vognfabrikker, tre lysestøberier, to sæbesyderier, et sukkerraffinaderi og en sømfabrik.

 

HAVRE TIL AUSTRALIEN

Handlen var det betydeligste erhverv for byens indbyggere. Med en gunstig beliggenhed ved havet var byen, dengang som nu, en vigtig ud- og indskibningshavn. Af vigtige handelsvarer, som blev importeret fra udlandet, var blandt andet salt, cikorierødder, tobak, trælast, bomuldsgarn, bomuldsmanufakturvarer, uldmanufakturvarer, stenkul og stangjern. Den altoverskyggende vigtigste eksport bestod af landbrugsvarer. I 1857 blev der eksporteret 138.445 tønder kornvarer fra Aarhus Havn, hvoraf 5.990 tønder havre blev sendt så langt som til Australien. Derudover fandt der en ikke ubetydelig eksport af kreaturben, kød, skind, huder og smør sted fra havnen.

Udover handelsvarer blev der til og fra havnen naturligvis også transporteret mennesker. Selv om jernbanen endnu ikke var kommet til byen (det skete kort efter, i 1862) havde byen stor glæde af den daglige dampskibsfart til Korsør, hvor rejsende og handelsvarer kunne komme på den sjællandske jernbane til hovedstaden.

Kommunalbestyrelsen bestod i slutningen af 1850’erne af en borgmester, to kongeligt udpegede og to borgerlige rådmand, samt 15 borgerrepræsentanter. Selvom Trap, der selv var kongelig embedsmand, ikke beskriver det sådan, var det et elitært og langt fra demokratisk styre, byen havde.

Demokratiseringen var dog under opsejling, hvilket vi vil opleve i næste uge, hvor vi springer cirka 20 år frem i tiden med anden udgave af Trap Danmark.

Billedet viser et kort over købstaden Aarhus i 1858 fra den første udgave af Trap Danmark

 

Kort: Kort over købstaden Aarhus i 1858 fra den første udgave af Trap Danmark. E. Bærentzen & C. Lith. Inst.

Ugens Aarhushistorie har vi lånt af Aarhus Stadsarkiv. Du kan læse flere historier her

Materialer