Ugens Aarhushistorie: Hjortshøj stationsbys kultur og fremtid

Af Anonym (ikke efterprøvet)
30.01.20
Stadsarkivet har i samarbejde med et hold studerende fra Historiefaget ved Aarhus Universitet dokumenteret historien og kulturmiljøerne i stationsbyerne. Undervejs har lokalarkiverne givet nyttige oplysninger. I denne uge er det Hjortshøj, der bliver behandlet.

Billede af letbanen i Hjortshøj

Letbanen fører os i dag gennem en række af oplandsbyerne rundt om Aarhus. Den kører næsten bogstaveligt talt i samme spor som de tidligste jernbaner. Det må forventes, at Letbanen vil skabe vækst og byudvikling i de byer, den er koblet på. Det er derfor på sin plads at stille spørgsmålet, hvilke andre fysiske spor der er tilbage af de stationsbysamfund, der skød op langs Odderbanen fra 1884 og Ryomgaard-Grenaa-banen fra 1877.

STATIONSBYENS KULTURMILJØ

Kulturmiljøet i Hjortshøj er først og fremmest en blanding af den historiske stationsbys kulturmiljø fra slutningen af 1800-tallet og det moderne parcelbyggeri, der har fundet sted i de seneste årtier. Men ser man nærmere efter, er der også bevaret ældre historiske elementer fra den gamle landsby. De bliver dog ofte anvendt til andre formål i dag. Det gælder f.eks. den gamle skole, som er nu blevet til et sognehus. Andre ældre dele er kirken fra 1100-tallet samt gårde, der kan spores tilbage fra før jernbanen.

FRA JERNBANE- TIL LETBANESTATION

Øverste billede: Hjortshøj Station ligger samme sted, som dengang den blev oprettet, men i dag er det ikke længere en jernbanestation, men en letbanestation. Selve stationsbygningen blev nedrevet i 1970’erne, da der ikke længere var behov for en station med bemanding. Med genåbningen af stationen som letbanestation er båndene til Aarhus igen blevet knyttet tættere. 

STUDERENDE PÅ MEJERIET

Billede af det gamle mejeri i Hjortshøj

Med modernisering af Hjortshøj er nogle bygninger forsvundet, mens andre har fået nyt liv. En af de bygninger i Hjortshøj, som med tiden har ændret funktion, er jordemoderhuset, der befinder sig i den gamle del af byen. Mejeriet Viruplund er heller ikke længere i drift, men den spiller stadig en rolle i Hjortshøjs samfund. Mejeridriften standsede omkring 1960, og i 1990 blev den gamle mejeribygning omdannet til et kollegium for studerende, hvilket viser udviklingen, hvor forstaden Hjortshøj er blevet tættere sammenknyttet til studiebyen Aarhus.

SKOLEN BLEV TIL SOGNEHUS

Billede af den ældste skolebygning i Hjortshøj

Hjortshøj har gennem tiden ændret sig meget. Hvad enten det er i det gamle Hjortshøj, centreret omkring Smedebakken, eller den nye bydel, der voksede frem i slutningen af det 20. århundrede, finder vi eksempler på bygninger, der forsvundet, og andre, der har overlevet tidens tand eller er blevet gentænkt. Visse bygninger såsom stationsbygningen står ikke længere. Den gamle del af byen er dog ikke forsvundet, men har i stedet i dag fundet nyt liv. Ældre bygninger som den ældste skolebygning (billedet) er blevet omdannet til et fungerende sognehus. Mejeriet er blevet til kollegieboliger, og både den gamle brugs og det tidligere jordemoderhus er omdannet til privatboliger.

FREMTIDEN

Billede malet af børn. Motivet er det nye multihus

Fremtiden tegner lys for Hjortshøj. Letbanen binder byen sammen med Aarhus og gør det nemmere for travle forældre at komme ind på arbejde i byen, og derudover bliver der udviklet på et nyt projekt, Multihuset, som vil genopfriske det kulturelle liv og styrke sammenholdet i byen. Hvis alt går vel, kan det første spadestik til byens nye multihus taget i løbet af foråret. Multihusets formål er at udvikle idræts- og kulturmiljø i byen. Multihuset skal benyttes af alle aldersgrupper. Et projekt, der også bygger bro mellem byens ældre historie og byens fremtid, er projektet ”0-100”. ”0-100”, der er et samarbejde mellem Børnehaven Kernehuset, Lokalcenteret og plejehjemmet, går ud på, at børnene besøger de ældre, så de har nærværet at glæde sig til, mens børnene lærer nye venner at kende på tværs af aldersforskellen.

Læs mere om Hjortshøj på www.AarhusWiki.dk.

Ugens Aarhushistorie har vi lånt af Aarhus Stadsarkiv. Du kan læse flere historier her