Ugens Aarhushistorie: Herskabsvillaer blev til den funktionalistiske Klintegaarden

Billede: Gårdmiljøet ved Klintegaarden med springvand og de bevarede 1800-tals villaer. Fotograf Poul Pedersen, 1986, Aarhus Stadsarkiv.

Fredede bygninger i Aarhus

Aarhus rummer mange spændende og bevaringsværdige bygninger. Men en gruppe træder frem. Det er de bygninger, der siden bygningsfredningsloven i 1918 er blevet fredet. I en artikelserie ser Stadsarkivet nærmere på udvalgte fredede huse, deres historie og deres særlige kvaliteter.

Arkitektur der vakte opsigt

Da den blev bygget, adskilte Klintegaarden sig markant fra gængs byggeskik. Med sine seks etager ragede det op over kvarterets sædvanlige lavere byggerier, og i sin enkle, hvidmalede fremtoning udgjorde Klintegaarden et strålende eksempel på en ny tids arkitektur: funktionalismen.
Funktionalistiske huse har ofte fladt tag, store hvide facader og er opført i jernbeton, der dengang var et nyt materiale. Jernbetonens bæreevne gjorde det muligt i bedste funkisstil at udstyre Klintegaarden med brede vinduespartier og store altaner. Altanerne ud mod Skovvejen var indbyggede og dermed firkantede, mens altanerne ud mod bugten vakte opsigt ved at være rundede og i bygningens hjørner ligefrem trekvartcirkelformede. Når man nød den storslåede udsigt fra en hjørnelejlighed, kunne man således se helt fra Riis Skov i nord til ind over Aarhus i vest.

Klintegaarden var Ove Christensens hovedværk, og han flyttede også selv ind, da det stod færdigt. Han gik dog konkurs og måtte sælge Klintegaarden, hvorefter han flyttede til Fredericia.

Fælleshus i midten

Klintegaarden består af to ejendomme – den ene med facade ud mod Skovvejen, den anden oven over skrænten bag Langelinjebyggeriet, der dog er noget yngre end Klintegaarden. På grunden lå der allerede to herskabsvillaer fra slutningen af 1890'erne. I stedet for at rive dem ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye funktionalistiske byggeri. Den ene villa, som før havde tilhørt overretssagfører Stampe, blev bygget sammen med den hovedbygning, der har facade ud mod Skovvejen. Men den anden blev stående midt i gårdarealet og indrettet til fælleshus til beboernes fri disposition.

En af Ove Christensens overordnede intentioner med Klintegaarden var at skabe et byggeri, der byggede på fællesskab. I fælleshuset blev der derfor indrettet selskabslokaler med Bing & Grøndahl-service til 24 personer, billardsaloner til mændene, legestuer til børnene og gæsteværelser, som kunne lejes for billige penge i tilfælde af udenbys besøgende.

For at aflaste hverdagens besværligheder kunne man i en pension med tilhørende fællesspisestue bestille mad eller fuld pension, ligesom man kunne købe sig til hushjælp. Uden for villaen var der indrettet en harmonisk og fredfyldt gårdhave, smukt udstyret med springvand og majestætiske løvtræer, som stammede fra de gamle herskabsvillaers haver. På taget kunne man nyde udsigten ud over havnen og Aarhusbugten fra fælles tagterrasser.

En lang række moderne tiltag fik Klintegaarden også. Foruden køleskabe, affaldsskakter fra hvert lejemål og centralvarme i alle værelser var alle lejligheder forsynet med både koldt og varmt vand i såvel køkken som badeværelse – en luksus i mellemkrigstiden. I bygningen ud mod Aarhusbugten kunne man lade sig transportere med elevator, og i kælderplanet var der indrettet elektriske vaskefaciliteter og et underjordisk garageanlæg, så biler og cykler blev fjernet fra gaderne.

Billede: To mænd arbejder i en lille nyttehave, mens Klintegaarden med dens runde altaner er under opførelse i baggrunden. Stadsingeniørens Kontor, ca. 1937, Aarhus Stadsarkiv.

Minisamfund med deleøkonomi

Ove Christensens vision var at opføre et byggeri, hvor beboerne levede tæt sammen i et pænt og trygt miljø, hvor børnene kunne færdes ubekymret, og hvor dagligdagen ikke skulle være en lang række af huslige pligter. Klintegaarden skulle være et minisamfund med albuerum, og indretningen af de fælles bekvemmeligheder var inkluderet i huslejen. Ejendommens kollektive islæt var en anderledes måde at tænke beboelse på og udmærkede mere end noget andet Klintegaarden mellem Aarhus’ øvrige byggerier.

Klintegaarden høstede med sit kollektive element stor opmærksomhed i samtiden, og i de første år blev ejendommen ligefrem en aarhusiansk turistattraktion. I en udlejningsbrochure fra slutningen af 1930’erne kunne man læse: ”Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne.”

Komforten, teknologien og servicen var imidlertid ikke gratis. Selvom bygningens cirka 150 lejligheder, der spændte fra enkeltværelser til 3½-værelses lejligheder, i gennemsnit kun var omkring 50-60 m2, var de så dyre, at kun bedrestillede havde råd til at bebo dem.

Fra lejebolig til ejebolig til fredning

Klintegaarden pryder stadig Skovvejen, men gennem tiden er det oprindelige kollektive aspekt forsvundet. Kernen i deleøkonomien, fælleshuset, blev efter 2. verdenskrig omdannet til fabrikslokaler for firmaet Rucon, og siden 1977 har dent fungeret som privatbolig. Pensionen flyttede efter krigen over i den anden villa og eksisterede indtil 1974, i de sidste år som almindelig pensionatsvirksomhed, mens også denne villa i dag er inddraget til privatbolig.

I 1970 blev lejemålene forandret til ejerlejligheder, efterhånden som lejerne flyttede ud. Ove Christensens kollektive ideal var en strømning, som vakte opmærksomhed i sin samtid, men som ikke var levedygtig på længere sigt.

Det var Christensens arkitektur dog, og hele komplekset – inklusiv de to ombyggede gamle villaer – blev derfor fredet i 2012. De bærende fredningsværdier for Klintegaardens ydre knytter sig til bebyggelsens formgivning med alle detaljer, herunder altanerne med de smalle brystværn, travertinbeklædningen i stueetagen mod Skovvejen og den oprindelige, tidstypiske skrifttype for skiltningen på bygningerne.

De bærende fredningsværdier for Klintegaardens indre knytter sig til hovedstrukturen i lejlighedernes planløsninger, de mange små og store oprindelige detaljer, herunder blandt meget andet trappernes travertinlignende vægge samt de mange oprindelige døre, gerichter og dørhåndtag.

Læs evt mere om Klintegaarden på Aarhus Wiki 

Ugens Aarhushistorie har vi lånt fra Aarhus Stadsarkiv. Du kan læse flere Aarhushistorier her