Ugens Aarhushistorie - Hedens opdyrker fandt endelig sin plads i Aarhus

Statuen af Enrico Dalgas har måske fundet sit blivende sted på Filtenborg Plads, men tidligere måtte den følge byens puls og lade sig flytte, da Aarhus fik en ny banegård og siden et nyt rådhus.


 

 

Enrico Dalgas kender vi som ”hedens opdyrker”, men han var i højeste grad også aarhusianer. Han blev født i Napoli i 1828 og døde i Aarhus i 1894. Dalgas var officerer og vejingeniør, og som sådan arbejdede han på flere jyske vejanlæg og kom også til de hederige egne. Her fik et stort kendskab til jordlagsforhold. Den viden fik han brug for i sit virke i Det Danske Hedeselskab, som han var medstifter af, og hvis første direktør han var frem til sin død i 1894.

Hedeselskabet blev stiftet på Hotel Royal

Det Danske Hedeselskab, som blev stiftet på Hotel Royal i Aarhus i 1866, arbejdede for tilplantningen af heden. Dalgas var også medstifter af og direktør i Det Jydske Haveselskab, oprettet 1873 som en planteskole, der blandt andet havde til formål at fremme frugtdyrkningen i Jylland. Haveselskabet lejede otte hektar af ”Møllehavens Toft” af Aarhus Kommune, men måtte af økonomiske grunde opgive i 1911, hvorefter kommunen oprettede Botanisk Have på arealet. Dalgas nåede også at blive forfatter til en række bøger, artikler og pjecer. Privat fik han sammen med sin hustru, Marie Magdalene Dalgas – en niece til M. P. Bruun – otte børn. Dalgas var i 1866 flyttet til Aarhus, hvor han lod villaen Montana bygge. Fra 1873 hed vejen Dalgasvej, da den forbandt Dalgas' villa med Jægergaardsvejen (senere Jægergårdsgade). I 1876 blev vejnavnet ændret til Montanavej og fik i 1903 sit nuværende navn Montanagade. Villaen Montana blev revet ned i 1898.

Aarhus Byråd skænkede i 1894 Dalgas’ enke et familiegravsted på Nordre Kirkegård.


Hvor skal statuen stå?

Det Jydske Hedeselskab havde i 1886 planer om at rejse en statue af Dalgas ved Herning. Det blev dog ikke til noget. Til gengæld så en landsindsamling for at få rejst en statue dagens lys i 1894. Herefter henvendte Hedeselskabets nedsatte komité med statsråd, godsejer G. Bruun til Asmildkloster som formand, sig til Aarhus Byråd. Han forespurgte, om byrådet ville stille en plads til rådighed for en statue. Byrådet nedsatte herefter et udvalg, som nogle måneder senere foreslog Knudriisbakke, St. Olafs Kirkegård og en plads ved hovedbanegården som egnede steder. De to sidste steder var ikke under byrådets rådighed, så der måtte de pågældende myndigheder eventuelt inddrages. Byrådet var uanset placering villig til at stå for bevarelse og vedligeholdelse.

En placering på Store Torv kom også på tale, men Hedeselskabet endte med at pege på Banegården som bedste sted. Statsbanerne gav tilladelse til at placere statuen på hjørnet af Banegårdsvejen og Ryesgade. Ved den tid var der midlertidigt på den modsatte side af stationspladsen, ved hjørnet af M. P. Bruuns Gade og Banegårdsgade, placeret en buste af Frederik VII, og lige præcis på det sted ville Hedeselskabet hellere have statuen af Dalgas. Så der blev indledt forhandlinger mellem byrådsrepræsentanter og Hedeselskabet, og de endte med, at Hedeselskabets ønske blev imødekommet. Byrådet bevilgede 100 kr. til flytning af busten af Frederik VII til et passende sted i Vennelyst.

Der blev nu udskrevet en konkurrence, som billedhuggeren Rasmus Andersen fra Falling ved Odder vandt. Rasmus Andersen var uddannet på Kunstakademiet og elev af billedhuggeren H. V. Bissen. Han modtog i 1900 Eckersberg Medalje for statuen. Statuen er støbt i bronze og blev afsløret 16. juli 1901. Byrådet bevilgede et beløb på 500 kr. til festlighederne i den forbindelse.

Statuen fik lov at stå indtil 1921. Da skulle den nye banegård, som blev indviet i 1929, bygges, og statuen af Dalgas blev derfor flyttet til indgangen ved Søndre Kirkegård i den sydlige del af Park Allé.

Det gik, indtil man i 1938 påbegyndte byggeriet af det nye rådhus, som blev opført, hvor Søndre Kirkegård havde været, og derfor måtte byrådet, eller rettere Parkudvalget, finde en passende ny plads til statuen. To steder blev foreslået: Dalgas Avenue (anlagt 1902-04) ved Filtenborg Plads eller Sct. Lukas Plads ved Ingerslevs Boulevard. Byrådet indstillede, at statuen blev flyttet til Dalgas Avenue, hvor den endnu står.

 

Jeppe Aakjær: Hedevandringer
  • Bog

Hedevandringer

Af Jeppe Aakjær (2016)
Jeppe Aakjær fortæller om Midtjyllands vegetation, dyreliv og historie
Bog
Bjørn Døssing: Skynd dig kom - bogen om heden
  • Bog

Skynd dig kom - bogen om heden

Af Bjørn Døssing (1997)
Fotografisk billedværk om den jyske hedes natur, kulturhistorie, dyreliv og planteliv
Bog
Boris Boll-Johansen: Aarhusianske godnathistorier
  • Bog

Aarhusianske godnathistorier

Anderledes finurlig formidling af historier om Aarhus i to dele. I første del fortæller Gregers Faktum faktuelt, mens Gøgler Gregers giver nogle mere løslupne forklaringer på de samme emner i anden del
Bog
  • Bog

Plant et træ : Dalgas og bønderne på den jyske hede

Af Jens Justesen (1981)
For ca 100 år siden prægedes hedebøndernes arbejde af den hårde kamp mod sandstorme, jordflugt og voldsomme hedebrande, indtil Dalgas og Hedeselskabets ideer fandt grobund hos de tvivlende bønder
Bog