Ugens Aarhushistorie: Da krigen kom til Aarhus Teater

Af Anonym (ikke efterprøvet)
10.02.20
For 75 år siden genlød byens gader af sønderrivende brag. Hen over tre nætter i februar blev rådhuset, Guldsmedgade, Nørregade, Ryesgade, Skt. Clemens Bro og Aarhus Teater udsat for bombeangreb. Ugens artikel er forfattet af arkivar og historiker ved Aarhus Teater, Marianne Philipsen, der tager dig med tilbage til 22. februar 1945, hvor den smukke teaterbygning fik krigens alvor at føle.

Billede af Aarhus Teater efter eksplosionen

Øverste billede: Aarhus Teater dagen efter eksplosionen. Bomben var placeret foran teatrets hoveddøre, lige bagved ved sandkassen, der set udefra ikke tog nævneværdig skade. Alle vinduer i facaden var til gengæld blæst ud. Fotograf: Tilskrevet Inger Westphal-Christiansen, 1945, Aarhus Teaters Arkiv.

Af Marianne Philipsen, Aarhus Teater

Da Anden Verdenskrig brød ud med Tysklands invasion af Polen 1. september 1939, påvirkede det også Aarhus Teater. Der blev overalt gjort foranstaltninger, og teatret var ikke sent til at følge de givne anvisninger, der bl.a. gik ud på at ”hvidte” teatret udvendigt og indvendigt. I teatrets dagbog står under 9. april 1940: ”I Dag besatte Tyskerne Byen – og hele Danmark.” Efterfulgt af det latinske ”Fide voluntas tua!”, som lidt frit oversat betyder noget i retning af: ”Vi bevarer troen!”

 

SANDKASSE OG SIKKERHED

I månederne efter besættelsen byggede man byens største ”sandkasse” foran teatret. Det var en stor trækasse fyldt med sandsække, der dækkede hele indgangspartiet. Den skulle beskytte mod granater og deslige.

Foruden at beskytte fronten af huset tjente den til at gøre forhallen til beskyttelsesrum ved luftangreb. Også under teatrets kælderhvælvinger etableredes beskyttelsesrum med plads til 500 mennesker. Aarhus Teater var omdrejningspunkt for nogle af besættelsestidens luftværnsøvelser, hvor hundredvis af byens borgere samledes på Bispetorv for at overvære arbejdet med et fingeret bombardement på teatret. Skæbnen ville, at det skulle blive virkelighed.

 

…OG SAA BOMBEDE DE TEATRET

Billedet viser hullet i gulvet på 1. sal, i buegangen (promenadefoyeren), hvorfra også direktørens buste fald to etager ned.

Billede: Hullet i gulvet på 1. sal, i buegangen (promenadefoyeren), hvorfra også direktørens buste fald to etager ned. Tilskrevet Inger Westphal-Christiansen, 1945, Aarhus Teaters Arkiv.

Igennem de følgende år mærkede teatret de vanskelige, utrygge og knappe tider. Men dråben, der fik bægeret til at flyde over og Aarhus Teater til at aflyse en forestilling på grund af besættelse og krig, kom ikke før næsten til sidst. Som hævn for modstandsbevægelsens angreb på besættelsesmagten angreb tyskerne civile mål.

Aarhus blev også hårdt ramt, og natten mellem 21. og 22. februar 1945 blev en bombe smidt på teatrets fortrappe, bag sandkassen. Bomben smadrede fordørene, forhallen, billetkontoret, buegangen på 1. etage og alle vinduerne. Selve teatersalen gik fri. Regissøren noterede hvast i husets dagbog ”– og saa bombede de Teatret!” Angrebet var sandsynligvis udført af Gestapo i en koordineret auktion med Petergruppen og Sicherheitsdienst, der stod for nazisternes terroraktivitet.

 

KNUST KUNST OG KUNSTIGT MARMOR

I teatrets arkiv kan man af de bevarede optegnelser til krigsforsikringen se, at der var omfattende ødelæggelser fra rystelserne langt ind i huset. Der var ingen personskader på teatret, der stod tomt om natten. Dog dundrede marmorbusten af teatrets første direktør, Benjamin Petersen, helt ned i kælderen. Det eneste, han tabte, var dog lidt af øret, som man fandt i ruinerne og limede fast igen. Så han står på teatret endnu.

Det var arkitekt C.F. Møller, der stod for genopbygningen af Hack Kampmanns teater, og den kunstneriske restaurering stod den aarhusianske billedkunstner Elias Ølsgaard for. Han havde som ung mand assisteret Hansen-Reistrup ved udførelsen af teatrets udsmykning i 1900 og fik nu til opgave at genskabe den ødelagte buegang.

I teatrets arkiv findes en håndfuld nærbilleder af loftet, taget umiddelbart efter bombningen og før det meste af stukken drattede helt ned. Alt blev ført tilbage til sit oprindelige udseende – om end ikke alle materialer var originale. Således udgøres en del af marmorpladerne i buegangen stadig af bemalet træ. Marmor var dyrt i krigstiden.

 

ET STØRRE VÆRD

Teatret skulle 22. februar, dagen efter bombningen, have spillet Den Glade Enke med Else-Marie og Hans Kurt i hovedrollerne, men man måtte aflyse resten af sæsonen. Få aftener efter optrådte det celebre par i en matiné i Regina-Teatret, hvor salgsindtægterne gik til personalet på Aarhus Teater. Tillige sikrede bestyrelsen med et beløb på 60.000 kr., at skuespillerne kunne få fuld løn sæsonen ud.

Aarhus Teater kunne, smukt genskabt, åbne sin første sæson efter krigen 2. september 1945. Det skete med Kaj Munks tyskerkritiske Niels Ebbesen, og den indledtes med direktør Erik Henning-Jensens mindetale over digterpræsten, som nazisterne havde myrdet året før. Munks skuespil Niels Ebbesen blev sammen med hans digt Den blå Anemone symbol på den danske frihedskamp.

Det er nu 75 år siden, at teatret blev bombet og krigen sluttede. Men Kaj Munks værker lever endnu, og på Aarhus Teater vil man senere i denne måned kunne opleve en nyopsætning af Munks klassiker Ordet.

 

Du kan her se en oversigt over de schalburgtageangreb, der blev udført i Aarhus under besættelsen.

Du kan her se arkivalier vedrørende schalburgtageangreb i Aarhus under besættelsen.

Ugens Aarhushistorie har vi lånt af Aarhus Stadsarkiv. Du kan læse flere historier her

Materialer