VIDEO af Lars Skinnebach og T.S. Høeg

Af Anonym (ikke efterprøvet)
28.03.12
Lars Skinnebach og Klimakrisen giver koncert på Åby Bibliotek d. 29. marts. Det sker i forbindelse med LitteraturStedets udstilling: EXHIBIT AFTER HAND – aktivistiske udgivelsesstrategier. Lars Skinnebach står for at levere de samfundskritiske poetiske tekster som Klimakrisen lægger melodi til og resultatet bliver et interessant møde mellem litteratur og musik.

 

Lars Skinnebach er digter og uddannet fra Forfatterskolen i 1996. Han har udgivet flere digtsamlinger og vandt i 2009 Montanas Litteraturpris for Enhver betydning er også en mislyd. For nyligt har han udgivet Øvelser og rituelle tekster, der som førsteudgave udkom i ca. 25 unikke, håndlavede eksemplarer. Hvis man ville købe et eksemplar, skulle man skrive under på en kontrakt om ikke at købe andet end mad de næste 5 dage. Dette var led i Lars Skinnebachs kunstfilosofi, hvor kunsten skal være samfundskritisk og forsøge at ændre verden. Lars Skinnebach er også involveret i flere musikalske projekter, heriblandt bandet Klimakrisen, hvor navnet tydeligt illustrerer, at også her er det samfundskritiske element i centrum.

 

Den pågældende video er fra et performancearrangement i forbindelse med en temadag i regi af Aarhus Kommunes Biblioteker om nye litterære tendenser i november 2010.

 

I videoen ser vi Lars Skinnebach skabe en tekst live på en skrivemaskine, alt imens T. S. Høeg bidrager med musik til processen. Afslutningsvis performer de to i samspil den tekst, Lars Skinnebach undervejs har skabt.

 

Det er en litterær performance, der bl.a. sætter fokus på alt det, der også foregår under skriveprocessen.

 

for at skrive en kommentar.
Materialer