Ugens Aarhushistorie: Hotel Royal – en af Store Torvs perler

17.06.21
Hotel Royal, der ligger i hjertet af Aarhus ved Store Torv, har en lang historie bag sig. Allerede i 1838 åbnede gæstgiver Niels Larsen fra Odense hotellet, og han slår den gamle "Kongens Gaard" ud mod Store Torv sammen med naboejendommen ud mod Rosengade.

Billede af Hotel Royal ca. 1901

Billede: Hotel Royal ca. 1901. Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.

Den 23. maj 1838 indrykkede den nye gæstgiver en annonce i Aarhus Stiftstidende og bekendtgjorde, at hotellet den 24. maj ville være åbent for ”både rejsende og byens indvånere”. På daværende tidspunkt var der kun et andet logihus i Aarhus – Fullings gæstgiveri på Svinetorvet (Sct. Clemens Torv). I Aarhus Stiftstidendes anmeldelse kunne man allerede den 11. juli læse, at man nu endelig i Aarhus havde fået en rummelig og velindrettet gæstgivergård, og at man på Hotel Royal for en billig betaling desuden kunne få den propreste opvartning, som ikke stod tilbage for de fleste af hotellerne i hovedstaden.

Støj fra møddingen

Lutter idyl var det dog ikke. Tidens store skuespillerinde, Johanne Luise Heiberg, skrev således i 1871 – sikkert noget morgengnavent på grund af en forfærdelig overfart fra Sjælland – til sin ven, den daværende justitsminister A.F. Krieger, at hun kl. 5 blev vækket af en grovsmed, der hamrede løs, larm fra brændehugning og hesteskoning, karlenes banden og skrigen samt en hane, der skændtes med en mægtig kalkun og galede i vilden sky. Bedre blev det ikke af, at der i gården lå den største og mest ildelugtende mødding, hun nogensinde havde set. Men maden var god, måtte primadonnaen indrømme. I 1878 kunne man således få en ”dyrskuemiddag” med en halv flaske vin for tre kroner. Det hed sig, at ”det var en særdeles splendid Anretning, hvorom man samledes i ublandet Gemytlighed uden indblanding af Politik eller andre rivninger.”

Stedet for de rejsende

Trods de noget landlige og fortrædelige omgivelser var det mindst lige så let at finde positive udtalelser om Hotel Royal, og hotellet blev med tiden de rejsendes foretrukne hotel. Internationalt opbyggede hotellet sig også et godt ry. Allerede i 1866, to år efter tyske tropper havde været indkvarteret på stedet, citerede Aarhus Stiftstidende fra et tysk blads skildring af Aarhus, at byen havde et hotel, der ”i enhver verdensstad ville høre til de første gæstgivergårde. Vinduesrækken i det store hjørnehus er næppe til at tælle, og i de talrige sale finder man den fortrinligste buffet og de bedste drikkevarer”. Det var ikke mærkeligt, at hotellet blev mødested for byens bedre borgerskab. Hotellet havde en ganske stor belægning, hvorfor der i 1881 blev føjet en ekstra etage til bygningen, ligesom der i 1865 og 1868 blev bekostet moderniseringer af facaden mod både Store Torv og Bispegyden.

Hver gang teknikken bragte fremskridtet for samfærdslen nærmere, fulgte Royal hurtigt trop. Så længe transport med heste var den gængse transportform, sørgede hotellet for at have god staldplads til hestene. Og da den første jernbaneforbindelse i 1862 var blevet anlagt mellem Aarhus og Randers, anskaffede hotellet sig en hesteomnibus, som for 16 skilling kørte de rejsende fra banegården til hotellets hovedindgang – helt frem til 1907. Senere krævede bilerne næsten den samme omsorg som hestene – ”Vand udvendig og benzin indvendig” stod der i hotellets turistbog fra 1946.

Store forandringer

Indtil 1897 var hotellet i familiens eje, fra Niels Larsen død i 1850 ved dennes søn Fredrik Larsen, der i 1873 solgte hotellet til sin bror Carl Larsen og restauratør A. Vincent. I 1876 blev Carl Larsen eneejer, men solgte i 1894 til sin brorsøn Viggo Frederik Sofus Larsen. Denne afhændede hotellet i 1897 til et aktieselskab. Hermed var familiens engagement i hotellet definitivt slut, og der indledtes en periode med mange skift i både ejerskab og administration af den daglige drift.  

Hotellet blev også ombygget i denne tid. Halvdelen af hotellet med facade mod Store Torv og Bispegade blev i 1902 erstattet af en ny bygning i fire etager ved arkitekterne Eggert Achen og Thorkel Møller. Den indvendige udsmykning udførtes af Karl Hansen-Reistrup. I 1907 underkastedes restaurationslokalerne en gennemgående fornyelse, og i 1909 overtog Oluf Christensen, som i 1913 renoverede hotellet, hvor også Palmehaven blev etableret. Palmehaven, som også blev kaldt Marmorsalen grundet de iøjnefaldende marmorvægge, blev hurtigt et populært tilholdssted for byens bedre borgerskab efter en aften i det nærliggende teater. Hotellets seneste omfattende ombygning fandt sted i 1984. I den forbindelse byggedes hotellets vinterhave, Queens Garden, der fungerer som restaurant.

Med på noderne

I 1970'erne var tiderne ikke til store luksushoteller, og Hotel Royal var en overgang truet af lukning. Det blev dog holdt kørende, og der blev spilles på en række nye aktiviteter. Til hotellets nyere historie hører således en glorværdig om end kort musikalsk periode. I 1972, hvor Jazzhus Tagskægget forpagtede Marmorsalen, forsøgte man sig således med jazzrestauranten Royal Birdland. Det lykkedes da også at få store udenlandske musikere og orkestre til at gæste Aarhus. Lige fra Count Basie til Duke Ellington, men kun indtil 1973, hvor Marmorsalen omdannedes til diskotek og biograf.

I disse år førte Hotel Royal en ejermæssig noget omskiftelig tilværelse, hovedsageligt som garni-hotel. Dette fortsatte, indtil hotellet i 1983 blev overtaget af den nuværende ejerfamilie, Richard Pedersen. Hotellet var så medtaget, at det blev besluttet, at en totalrenovering var nødvendig. I 1984 genåbnede hotellet, og i 1991 etableredes det internationale Royal Casino. Hotel Royal fremstår i dag som et både moderne og luksuriøst etablissement med god belægning og en ganske velbesøgt restaurant.

Ugens Aarhushistorie har vi lånt fra Aarhus Stadsarkiv. Du kan læse flere Aarhushistorier her

Materialer