Praktikanten anbefaler

27.11.17
På bibliotekerne er der mange praktikanter, der elsker at læse. Her kommer de med anbefalinger til nogle af bøger, de er allergladest for.


​Britta, praktikant på DOKK1



Det europæiske forår
af Kaspar Colling Nielsens: "Rå samfundssatirisk roman, som kommenterer på det moderne Europa. Fortællingen bevæger sig hele tiden på grænsen til det utænkelige. Jeg kan godt lide den slags sci-fi, hvor handlingen er placeret fremme i tiden, men ligger meget tæt på vores egen tid".

Rud af Kamilla Hega Holst: "Holsts nye bog er en vild oplevelse. Det er en psykologisk thriller, som er svær at slippe, når man først er kommet i gang."

1Q84 af Haruki Murakamis: "Trilogien 1Q84 er en fascinerende læseoplevelse. De forskellige virkelighedsniveauer i fortællingen fører langsomt læseren ind i et univers af uforudsigelige hændelser. En magisk bog."

Om et klaver af Signe Brønserud: "Jeg kan godt lide at følge med i de danske debutanter. Signe Brønserud udgav sidste år denne perle. Henning er single og klaverstemmer, men savner følelsen af fremdrift og mening i sit liv. Han beslutter sig for at bygge et klaver. Mens det minutiøse håndværksmæssige projekt skrider frem, fjerner han sig mere og mere fra verden. Men det er noget andet end klaveret, der skal få ham tilbage."

Emma, praktikant på Åby Bibliotek

Hus og hjem af Marilynne Robinson: "En moderne amerikansk klassiker, som handler om to forældreløse søstre og deres forunderlige opvækst. Marilynne Robinson har et fantastisk sanseligt sprog og skriver smukt om at være menneske og skulle finde sin plads i verden."

Rejse i mørket af Jean Rhys: "En virkelig stærk fortælling om en ung kvinde i 1920’ernes London som får penge og gaver for at have sex med ældre, ofte gifte mænd. En bog der viser, at sugardating bestemt ikke er en ny opfindelse. Læs den for eksempel hvis du blev rørt eller provokeret af DR3´s dokumentarserie ”Gina Jaqueline – en sugardaters fortælling”.

I min sidste time af William Faulkner: "En roman der gennem forskellige synsvinkler skildrer en families håndtering af deres mors begravelse. William Faulkner blev i 1949 tildelt Nobelprisen i litteratur for sit banebrydende arbejde med at beskrive almindelige sydstatsamerikanere og verden set gennem deres øjne."

​Sofie, praktikant på Tranbjerg Bibliotek

Bogtyven af Markus Zusak: ”Historien om en niårig pige, der samler på ord under Anden Verdenskrig, fortalt af selveste Døden. Det er præcis lige så gruopvækkende, medrivende og fantastisk som det lyder.”

Ulveøen af Lajla Rolstad: ”En stille og ydmyg bog om at rejse ud i verden og være alene med sig selv. En på én gang foruroligende og livsbekræftende læseoplevelse.”

Det splintrede hav-serien af Joe Abercrombie: "Vanvittig god fantasy-serie, der bæres frem af velafrundede karakterer og deres kamp for at finde en balance mellem krig og fred. Kan varmt anbefales."

Sofie, praktikant på Åby Bibliotek

​Intet nyt fra Vestfronten ​af Erich Marie Remarques: "Denne antikrigsklassiker gjorde et kæmpe indtryk på mig. De vilde skildringer af livet i 1. verdenskrigs skyttegrave står for mig som en oprørende og meget fysisk oplevelse.

​Ved Vejen ​af Herman Bang: "Et hovedværk i dansk litteraturhistorie, der altid fortjener en genlæsning. Herman Bang, melankoliens mester, skriver simpelthen så indfølende og flot om stationsforstanderinden Katinka Bais bittersøde kærlighedsliv.

Persepolis ​af Marjane Satrapi: "Selvbiografisk graphic novel i to bind, der beskriver Satrapis barndom og ungdom i Iran under og efter den islamiske revolution i 1979. Virkelig spændende, sjov og rørende læsning.

Materialer
Kaspar Colling Nielsen (f. 1974): Det europæiske forår
Reservér
  • Bog

Det europæiske forår

Af Kaspar Colling Nielsen (f. 1974) (2017)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Rud : roman

Af Kamilla Hega Holst (2017)
Læs mere
Haruki Murakami: 1Q84. Bog 1
Reservér
  • Bog

1Q84. Bog 1

Af Haruki Murakami (2011)
Læs mere
Signe Brønserud (f. 1976): Om et klaver : roman
Reservér
  • Bog

Om et klaver : roman

Af Signe Brønserud (f. 1976) (2016)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Hus og hjem

Af Marilynne Robinson (2007)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Rejse i mørket

Af Jean Rhys (1982)
Læs mere
Reservér
  • Bog

I min sidste time

Af William Faulkner (1954)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Bogtyven

Af Markus Zusak (2007)
Læs mere
Lajla Rolstad (f. 1978-11-11): Ulveøen : roman
Reservér
  • Bog

Ulveøen : roman

Af Lajla Rolstad (f. 1978-11-11) (2016)
Læs mere
Joe Abercrombie: Den halve konge
Reservér
  • Bog

Den halve konge

Af Joe Abercrombie (2017)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Intet nyt fra Vestfronten

Af Erich Maria Remarque (2014)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Ved vejen

Af Herman Bang (2008)
Læs mere
Reservér
  • Graphic novel

Persepolis : Min iranske barndom

Af Marjane Satrapi (2005)
Læs mere