Pigernes Bogklub havde besøg af bogblogger, Eva Lucia

Der var snak og hygge og læseinspiration på denne måneds møde i Pigernes Bogklub.

Da bogklubben mødtes i januar, havde vi besøg af Eva Luica, som er bogblogger. Hun havde tager seks YA-bøger med, som hun anbefalede os. Det var bøger af forskellig genre, så der var lidt til enhver smag. Det blev også til løs hyggesnak om at være bogblogger, om bogforum, forfatter-sladder og alt muligt andet. Vi diskuterede, hvilke bøger/serier vi godt kan lide.

Eva Lucia anbefalede:
- ”Alt eller intet” af Nicola Yoon. Eva Lucia fortalte, at hun især vild med bogen, fordi teksten er fyldt med tegninger, chat, diagrammer, citater.
- ”Exilium” af Linette Harpsøe. Eva Lucia var meget imponeret over, hvor godt historien er fortalt.
- ”På kan med livet” af Jennifer Niven. Eva Lucia synes, bogen er livbekræftende.
- ”Besat” af Christina Bonde. Eva Lucia beskrev bogen som den danske version af Twilight.
- ”Nattens fucking magi” af Leila Sales. Eva Lucia sagde, at den bog ville have reddet hende, hvis hun havde læst den som usikker 15-årig.
- ”Krøniken om Morika - Sandsnogens bid” af Sidsel Sander Mittet. Den er endnu bedre end den serie, den er et spin off af, synes Eva Lucia.

Du kan selv tjekke Eva Lucias blog ud her: https://evaluciamusicandliterature.wordpress.com/

Af Anonym (ikke efterprøvet)
23.01.17