Litterært påskeæg

11.04.22
Gæk gæk gæk ... Årets litterære påskeæg er de ordløse af slagsen. For selvom mange af os læseheste ikke er meget for det, så siger ord ind i mellem mere end 1000 ord. Bliv inspireret til påsken læsning: Graphic Novels.

Måske skal du bruge din påskeferie på at læse?

Er Graphic novels det samme som tegneserier? Måske. Det er svært at komme med en helt præcis definition af begrebet, men det man med sikkerhed kan sige er, at de lokker os læsere ind med deres nysgerrige og stemningsfyldte leg med ord og billeder. Graphic novels tager også ofte svære emner op, måske fordi det meget svære kan forblive usagt og hjulpet på vej af stærke billeder bliver læseoplevelsen enorm! Har du lyst til at blive lidt klogere på genren, så kan du læse mere her (åbner i nyt vindue)

Et vidunderligt sted at starte, hvis du er ny i genren er med "A" af den tjekkiske tegner Pavel Čech, der er født i Tjekkoslovakiet i 1968 og voksede op under det daværende kommunistiske diktatur. "A" er en graphic novel som foregår i den fiktive dikturstat A, hvor alt er gråt og ensformigt, og A er det eneste tilladte bogstav. Aviserne skriver kun A, valutaen er A, og i skolen lærer børnene kun om A. En dag finder fabriksarbejder nr. 21868 et B! Da han fortæller andre om B'et, får han straks det hemmelige politi på nakken... Og hvad gør man så?

 

Det er en forrygende, skræmmende og aktuel udgivelse, som i den grad kan anbefales!
Længere nede på siden kan du finde andre bud på gode graphic novels til dig, der er blevet nysgerrig på genren. 

Materialer