Læseudfordring 2020

03.01.20
Vil du også gerne læse mere i 2020? Måske kan Aarhus Bibliotekernes læseudfordring hjælpe dig på vej

Et nyt år er begyndt, og de fleste af os har en række nytårsforsæt, som vi gerne vil leve op til i 2020. At læse flere bøger er et forsæt vi på bibliotekerne kan støtte op om!

Derfor har vi lavet to udfordringer til jer.

En månedsudfordring, hvor du læser 12 bøger på 12 måneder eller en udvidet læseudfordring, der udfordrer dig til at læse 20 bøger i 2020.

Print udfordringen ud og hæng den op på køleskabet, på opslagstavlen eller et andet sted, hvor du bliver mindet om den. Og kom endelig forbi dit bibliotek og få hjælp til idéer til kategorierne.

Hvis du har eller kender en teenager, så er der også lavet en læseudfordring til unge.

Find den her

God læselyst!