Læsegruppe - Vi synes du har fortjent en læsepause!

15.09.16
For dig, der trænger til et frirum, hvor du kan nyde god litteratur og samtale i et uforpligtende fællesskab. Måske har du efter en stressperiode svært ved at koncentrere dig om at læse? Måske er du ved at finde fodfæste ovenpå en depression? Måske noget helt tredje? Vi synes, du har fortjent en læsepause!

I læsegruppen er der ingen krav eller forberedelse. Kom som du er, så sørger vi for litteratur, kaffe og kage. Læseguiden læser en novelle og et digt højt, undervejs holder vi pauser, snakker om teksterne og deler vores tanker, undren, begejstring og andre reaktioner.

Denne måde at læse på, kalder vi for guidet fælleslæsning.

Du deltager i snakken efter lyst. Vil du helst bare lytte, så gør du det. Vil du dele din oplevelse af teksten, er du meget velkommen til det.
Læsegruppen bliver en lukket gruppe, der løber over 10 uger:

Tirsdage kl. 10.00-11.30 på Risskov Bibliotek.
Opstart d.20. september.

Vil du være med? Tilmeld dig ved at sende en mail til:
Teresa@laeseforeningen.dk - senest d.19 september kl.14.00. Læsegruppen er en del af projektet: Tid til læsning. Du kan læse mere her: http://tidtillaesning.dk/