Johannes Ewald
Johannes Ewalds forfatterskab er af sammensat karakter: Han var både lyriker, prosaist og en anerkendt dramatiker, der regnes for at være den første moderne digter herhjemme. Selvom han var pietistisk opdraget, var han også et barn af oplysningstiden. Med Ewald indføres det subjektive digterjeg for første gang i dansk litteratur. Han bidrager med lyrik, som skriver sig fri af klassicismens strenge regelsæt, og med Ewald fødes således litteratur, der både udtrykker nuanceret følelsesliv og humor. Hovedværket er den selvbiografiske roman Levnet og Meeninger, der først udkom efter hans død i 1804. Ewald var blandt andet inspireret af Don Quixotes fader Miguel de Cervantes, Daniel Defoes Robinson Crusoe og ikke mindst Shakespeare.
I Ewalds forfatterskab skinner også hans nationale begejstring for kongen og fædrelandet tydeligt igennem. Særligt med nationalmelodien “Kong Christian stod ved højen Mast" (1779), som vidner om kongeidealer og heltedyder, og hvor den enevældige konge er i centrum.
Forfatterskabet er af fragmenteret karakter, og der er usikkerhed om kronologien i hans udgivelser. Ewalds tekster er nemlig med få undtagelser ikke udgivet i bøger, men var ofte lejlighedstekster trykt i aviser og pamfletter. De fremstår derfor i mange tilfælde som fragmenter – og mange af de nu ikoniske tekster er først redigeret og udgivet flere år efter forfatterens død. Som følge af dårligt helbred, druk og økonomiske skrupler, døde Johannes Ewald i en ung alder og nåede derfor slet ikke at opleve anerkendelsen. Vejen dertil var lang og byrdefuld, men dansk litteratur var blevet en anden.
Læs mere om Johannes Ewald på Arkiv for Dansk Litteratur.