Iranske forfatterportrætter: Simin Behbahani

Af Anonym (ikke efterprøvet)
20.08.15
Iransk litteratur er et punkt, der måske virker fremmed for de fleste, og som på mange måder består af et uopdaget felt af spændende læseoplevelser. I anledningen af, og som optakt til den iranske forfatter Sahar Delijanis forfatterbesøg d. 11 september på DOKK1 har Authors in Aarhus fundet frem til et rigt udbud på kvindelige digtere, såvel som forfattere, der har været med til at definere iransk litteratur igennem årene med deres lyriske stemmer.

Simin Behbahani (1927-2014) var en fremtrædende iransk samtidsdigter, for ikke at nævne sangskriver og aktivist. Hun var et ikon for moderne persisk poesi, og med tilnavnet ’løvin-den af Iran’ formåede hun at blive nomineret to gange til Nobelprisen i litteratur i løbet af sit liv.

Behbahani begyndte at skrive digte som tolvårig, og udgav sit første digt da hun blev fjorten. Behbahani skrev om kærlighed og kvindelighed, men de fleste af hendes digte fokuserer på sociale spørgsmål. Med over 600 skrevne digte, omhandler de alt fra krig, fred, revolution, klasseforskelle, kønsdiskrimination, ægteskabet, vold i hjemmet, patriotisme, samt prostitution. Igennem sin poesi kaster Simin Behbahani et blik på det iranske folks daglige liv i alle dets positive og negative nuancer. 

Bøger af særlig interesse:

“A Cup of Sin: Selected Poems”. Oversat af Farzaneh Milani og Kaveh Safa (1999)

“Maybe It’s the Messiah – Selected Poems” (2004)

”My Country, I Shall Build You Again”. (2009)

Skrevet af Anne Sophie Parsons.

Fredag den 11. september gæster den iranske forfatter  Sahar Delijani DOKK1, hvor hun vil tale om sin anmelderroste roman Jacarandatræets børn. Du kan læse mere om Delijani og hendes besøg her og købe billetter til 50 kr. stykket her.