Hold et oplæg for en læsekreds og tjen 500 kr.

15.05.19
Har du lyst til at arbejde med din litteraturformidling, har du nu mulighed for at afprøve dine evner på LitteraturStedet, Åby Bibliotek, Ludvig Feilbergs Vej 7, Åbyhøj

Til efteråret laver vi to ”Fordyb dig” arrangementer, som er orienteret omkring en læsekreds, hvor man læser den bog, som du holder et 15 min. oplæg om.

Efterfølgende diskuterer vi bogen i plenum, hvor du også fungerer som ordstyrer.

Honorar: Vi kan tilbyde 500 kr. pr. oplæg samt feedback vedr. dine formidlingsevner.

Tema i oktober måned er Åbyhøjs litterære vejnavne. Så laver du opgave om én af de mange klassiske danske forfattere, som vejene er opkaldt efter, eller har du et særligt kendskab til en af forfatterne, hører vi gerne fra dig. Tidspunkt for arrangement: Gerne tirsdag d. 22. oktober fra kl. 19.00 – 21.00, men vi er åbne for forslag.

Tema i november måned er Henrik Ibsen. Merete Pryds Helle kommer og fortæller om sin nyfortolkning af Et dukkehjem tirsdag d. 19. november. Oplægget må gerne være om enten Et dukkehjem eller én af Ibsens andre romaner. En mulig dato kunne være onsdag d. 13. november, men vi er åbne for forslag.

Kontakt Anja Nielsen på anjan@aarhus.dk eller tlf. 61929016, hvis du er interesseret i opgaven.

Materialer