Forfattermøde med Signe Pallisgaard

07.03.18
Mød forfatteren Signe Pallisgaard, der med sin seneste roman, giver en rørende og fin fortælling om venskab og sorg, og om de liv hendes ALS-ramte veninde kunne have fået, hvis hun ikke var syg.

Den 13. marts kommer Signe Langtved Pallisgaard til Åby Bibliotek, og fortæller om sin spritnye roman ”Alle de liv”. Det selvbiografiske værk handler om venskabet til en veninde med ALS, og skildrer de følelser, der er forbundet med en livstruende sygdom set fra både den ramte og den pårørendes synsvinkel. Selvom romanen kun lige er udkommet, er efterspørgslen stor, og her på biblioteket har den allerede over 25 reserveringer. Hvis du vil undgå kø, og samtidig høre forfatterens tanker bag værket, er dette arrangement en unik mulighed, hvor du for bare 30 kroner kan møde forfatteren live!

Bestil billet her Pris 30 kr.

Litteratur på recept

Arrangementet med Signe Pallisgaard er en del af LitteraturStedet, hvor vi i marts måned arbejder med overskriften:”Litteratur på recept”. Her sætter vi fokus på, hvordan sygdom og sorg er beskrevet i litteraturen, men også på, hvordan litteraturen kan bidrage til behandling og undervisning i sundhedssystemet.

Biblioterapi

I både England og USA har man haft stor succes med at bruge litteraturen som behandlingsform til patienter med psykiske problemer. Metoden kaldes biblioterapi, og bygger på en teori om, at skønlitteraturen er god til at forløse følelser og give patienterne indsigt i deres sygdomssituation. Biblioterapien kan foregå i læsegrupper for patienter med de samme problemer, eller gennem sessioner ved en biblioterapeut, der ordinerer litteratur ud fra patientens symptomer og bekymringer. Det er vigtigt at biblioterapien er tilpasset den enkelte patient og hans eller hendes lidelse. Hvor demente kan finde ro i digte, der modsat rodet i hovedet, følger en fast struktur og rytme, er det noget andet der hjælper til bearbejdning af krigstraumer, sorg eller livstruende sygdom.

Narrativ medicin

Med faget ”narrativ medicin” har man også gjort litteraturen til en vigtig del af pensum for de kommende læger på Syddansk Universitet. Faget er et samarbejde mellem Litteraturvidenskab og Sundhedsvidenskab, og handler om at lægerne skal fokusere på den fortælling patienten bringer med sig. Litteraturen giver os indsigt i, hvordan mennesker i forskellige livssituationer føler, og kan derfor hjælpe lægerne til at se mennesket før de ser patienten og sygdommen. Undervisningen består af litteraturlæsning, sproganalyse og interview af patienter, og formålet er at styrke lægernes empati og evne til at lytte og forstå.

Tekst af Lisbeth Skodborg

Links til artikler om biblioterapi

http://forlagsliv.dk/biblioterapi/

http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykodynamik,_...

https://www.information.dk/kultur/2008/01/naar-kuren-prosa-frem-prozac

Links til artikler om narrativ medicin:

http://lottehvas.dk/home/narrativmedicin/

https://videnskab.dk/naturvidenskab/kan-litteratur-bruges-som-medicin

https://www.fyens.dk/indland/Taettere-paa-patienterne-Litteratur-skal-go...

https://www.zetland.dk/historie/semE9w5x-a8DEYJ9z-295bf

Materialer
Signe Langtved Pallisgaard: Alle de liv : roman
Reservér
  • Bog

Alle de liv : roman

Af Signe Langtved Pallisgaard (2018)
Læs mere
Se online
  • Avisartikel

Når kuren er prosa frem for Prozac

Af Rasmus Bo Sørensen (2008)
Læs mere
  • Tidsskriftsartikel

Narrativ medicin i almen praksis : historiernes betydning for sygdom og sundhed

Af Lotte Hvas, Linn Getz (2013)
Læs mere
Se online
  • Tidsskriftsartikel

Kan litteratur bruges som medicin?

Af Rita Felski (2017)
Læs mere