Forfatterbesøg på Harlev Bibliotek

03.10.19
Jonas Eika på Harlev Bibliotek 16. september 2019. Foto og artikel: Mikael Witte

Harlev Biblioteks Venner havde inviteret Jonas Eika til den 16. september at læse op og fortælle, og vi oplevede en ung forfatter der med entusiasme åbnede for sit litterære univers.

Jonas Eika er født i Aarhus 1991. I en periode havde han natarbejde på det store Netto-Føtex-Bilka-lager, de grå blokke på kanten af Silkeborgvej, og efter studier på Forfatterskolen i København debuterede han med 'Lageret Huset Marie'. Bare 24 år gammel blev han rost til skyerne af anmelderne.

Hvordan hænger bogtitlens tre ord sammen, spurgte en straks.

Jo, Marie er den lettere eksplosive kostumesyerske, som hovedpersonen Elias forelsker sig i. Huset er nedrivningsklart, og der hygger nogle unge mænd sig med tobak, musik og pigebesøg. Og så er der det automatiserede lager. Mellem disse tre bevæger den tænksomme hovedperson Elias sig.

Den ret korte - som en tilhører fremhævede som et positivt træk - roman er et stille opråb fra en ungdom, der kæmper med klassiske dilemmaer som kapitalismens grundlæggende modarbejdelse af menneskelig udfoldelsesevne, og den eksistentielle søgen efter sammenhæng i tilværelsen. Mange andre unge mænd har pendlet mellem arbejdet, hjemmet og kærligheden. I 'Lageret Huset Marie' gentages mønsteret på en insisterede måde, for det automatiske i arbejdet glider mere og mere ind i Elias krop, så han selv nærmest bliver del af transportbåndene.

I mere end hundred år har almue- og arbejderforfattere beskrevet det hårde arbejde at slå sten til brød eller at rejse bygninger. Men samfundet og arbejdet har skiftet karakter. Eika beskriver dele af det moderne arbejdsliv, der ikke er synligt som brosten, byggeri eller bryggeri, noget af det arbejde som udføres om natten i vores on-line-forbrugersamfund, hvor vi forventer at varer straks kommer susende når vi har bestilt dem på nettet. Det kan lade sig gøre takket være en usynlig hær af lavtlønnede, der sjældent med stolthed erklærer at dette har de skabt!

Eika giver de stemmeløse stemme og krop, gengiver hvordan arbejdet suger liv ud af de levende, hvordan maskine og mand m/k bliver eet. Selv mistede forfatteren næsten kontakten med sin krop under natarbejdet, og mens han læste op af romanen blev hans stemme nærmest maskinel, for sådan er teksten, sådan er virkeligheden. Forfatterens liv og ord er forbundet, konstaterede en tilhører.

Efter sin romandebut skrev Eika novellesamlingen ’Efter Solen’. Han forklarede at selvom han havde været glad for sin roman, så syntes han at der manglede noget, noget han måtte undersøge. Og inspirationen kom fra science fiction og Bibelen.

I to noveller oplever vi livet på en mexicansk strand, som den ses, opleves og fantaseres af nogle ganske unge mænd der tilbyder al slags service som skygge, sodavand og solcreme til de tilrejsende turister der ferierer på den skønne sandstrand. Forfatterens synsvinkel er de unge mænd, der kun aflønnes med drikkepenge. Men når solen er gået ned kan der drømmes vildt og et liv leves i sprækker. Her udvikler de unge ritualer som både er religiøse og sexuelle, nogle vil mene surrealistiske eller perverse. Eika fokuserer på kropsvæsker, samtidig med at fantasi og virkelighed konstant bevæger sig ind og ud af hinanden, så vi ikke kan vide os sikre på hvad der rent faktisk foregår og hvad der fantaseres om. Det kunne være begyndelsen til den sidste store fest før verdens undergang.

Anmelderne skrev endnu mere begejstret for novellesamlingen end for romanen. Måske fordi det for en kunstner er så svært at fortsætte efter en forrygende debut. Jonas Eika fik først Montanas Litteraturpris, så Michael Strunge Prisen, Den svære Toer-pris, Blixenprisen. Og er indstillet til Nordisk Råds litteraturpris 2019!

Hvad skriver du så på nu, blev der spurgt. Han har skrevet de første halvtres sider af en roman om en gruppe kvinder der i middelalderens Frankrig samlede sig i et religiøst fællesskab, som ikke var et velorganiseret kloster.
Og hvornår udkommer den bog, var det opfølgende spørgsmål. Ja, nu får vi se, lød svaret.

Det er noget særligt at lytte til en forfatter der læser op af sine ord. Når lytterne kan spørge og og tale direkte med forfatteren og hinanden, så kan en bogoplevelse blive endnu større.

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond

Materialer