Festlig aften med Jón Kalman Stefánsson

Af Anonym (ikke efterprøvet)
09.11.15
Onsdag den 4. november besøgte Jón Kalman Stefánsson DOKK1, og 250 mennesker var mødt op for at få et indblik i islændingens forfatterskab. Indvandrer TV filmede aftenen, og du kan finde linket i artiklen herunder. Vi bringer her velkomsttalen fra aftenen.

Den islandske forfatter Halldor Laxness skriver i romanen Kristenliv ved Jøkelen, at ”den, der ikke lever i poesien, kan ikke overleve her på jorden.” Det virker næsten som om, at Stefánsson udforsker dette udsagn i sine romaner, men som han nøgternt selv bemærker det, så er ”poesi og saltet torsk uforenelige.”

For selvom Stefánssons værker er gennemstrømmet af dvælende, poetiske beskrivelser, der næsten synes at leve op til Laxness’ påstand, så har den poetiske dagdrømmer hos Stefánsson ikke en chance for at overleve. Det lærer vi bl.a. i Himmerige og Helvede, hvor Bardur er taget på havet for at fange torsk, men fryser ihjel, fordi han har glemt sin skindanorak. For travlt optaget af Miltons 'Det tabte paradis' må han lade sit liv for poesien, for hos den lille gruppe fiskere er det torsk, varmt tøj og skoldhed kaffe, der er det livgivende. Ikke poesien. Stefánsson beskriver det for os sådan her:

”Andrea lægger bogen fra sig og begynder at koge kaffe på kakkelovnen. Man var løbet helt tør for kaffe i morges, hvad der virkelig er betænkeligt, men inden længe fyldes loftet af en duft af kaffe, der smyger sig nedunder og overdøver lugten af fangstredskaber og mere eller mindre rengjort skindtøj. Loftslemmen løfter sig, og Petur kommer op med sit sorte hår, sit sorte skæg og en anelse skævøjet, ansigtet ligner garvet skind, han kommer som djævelen nede fra helvede og op i kaffens himmerige, nærmest med et muntert udtryk, det er ikke småting kaffe kan føre med sig.”

Men kaffe og saltede torsk til trods, så fletter poesien sig nådesløst og kompromisløst ind i Stefánssons romaner alligevel. Både sprogligt og i karaktererne. Stefánsson er en romanforfatter, der taler digtenes sprog i sine fortællinger, så de får det særlige udtryk, de er så kendte for: han springer fra det nøgterne, til den episke odyssé, til de højtflyvende og snørklede detaljer, der på den måde netop får fremhævet den skærende kontrast til de prosaiske begivenheder, der fortælles om. Romanerne udfolder sig i en dialog mellem de eksistentielle, filosofiske lag og den trivielle hverdag: mellem liv og død. Fisk og skindanorakker. Alt sammen spundet omkring poesien, både som motiv og drivkraft i skrift og form:

”Torsken er ikke interesseret i ord, ikke engang i adjektiver som for eksempel fantastisk. Torsken er overhovedet ikke interesseret i ord, og alligevel har den svømmet uforandret rundt i havene i et hundrede og tyve millioner år. Siger det os noget om sproget? Vi behøver måske ikke ord for at overleve, men vi har brug for ord for at leve.”

Sådan lyder det også i Himmerige og Helvede, og dette må næsten være et udtryk for en forsoning med Laxness og ordet, med de saltede torsk og det poetiske sprog.

Du kan se aftenen med Jón Kalman Stefánsson her. Arrangementet var afholdt i regi af Authors in Aarhus.