Et poetisk efterår

02.09.19
Poesien opfordrer os til langsom eftertænksomhed, meditation, men også til bare sansende at lade sig rive med af ordstrømme og iderækker.

I efteråret 2019 byder Aarhus bibliotekerne på en lang række oplevelser med poesien:

Du kan blandt andet gå på opdagelse i Kamilla Jørgensens kunstudstilling om flora og fauna i danske digte fra primo september,

Du kan spice din weekend med pop-op poeterne på Åby bibliotek lørdag d. 26. oktober og 23. november.

Du kan også starte din uge med et skud poesi med poetisk morgen hver mandag fra 2. september frem til d. 28. oktober på Dokk1.

Der er også mulighed for at blive klogere på haiku-digtet på Risskov Bibliotek d. 6. september. 

 

Sammen med Aarhus Bibliotekerne har du mange muligheder for at sætte lidt poetisk kulør på hverdagen. 

Tags