Et forår i litteraturens tegn

14.01.19
Bibliotekernes nye program er på gaden - og det er SPÆKKET med litteraturtilbud til dig.

Litteratur kommer i mange former. Litteraturen kan opleves på mange måder. Du kan læse alene eller sammen med andre. Du kan få læst højt. Du kan blive inspireret til nye læseoplevelser. Møde en forfatter. Blive klogere på litteraturen, når andre taler om den. Selv tale om den. Dele dine egne erfaringer. Finde en læsekreds. Fortsætte i den, du allerede er med i. 

Hvis du kigger i Bibliotekernes program, finder du alle de litteraturarrangementer, der er planlagte til forårssæsonen 2019. Klikker du rundt på hjemmesiden finder du måske endnu flere. 

 

Her kan du se et lille udvalg af de mange litteraturoplevelser, du kan få sammen med Bibliotekerne i foråret. 

Du kan møde en masse spændende forfattere fx Carolina Setterwall, Andrej Kurkov, Andrés Barba, Anne Cathrine Bomann, Suzanne Brøgger, Knud Romer, Karen Fastrup, Line-Maria Lång, Geir Gulliksen, Svend Åge Madsen og Lone Hørslev.

Du kan tale om din litteraturoplevelse til den åbne læseklub på Dokk1, eller tilmelde dig læsekredse i Beder-Malling, Højbjerg, Harlev eller Gellerup. Eller du kan finde din egen faste læsekreds på Dokk1 eller Tranbjerg Bibliotek. 

Højtlæsning er ikke kun for børn! Kom til højtlæsningsarrangementerne HøjbjergRisskov Bibliotek eller Dokk1 eller Fordyb dig i litteraturen på Åby Bibliotek. 

Læs sammen hele familien og dyst mod andre om at læse flest sider i februar til Den Store Læsedyst på Risskov Bibliotek eller udfordrer hinanden til Ord-Banko i Lystrup, Gellerup, Risskov eller Tilst. 

 

Mulighederne er mange og vi glæder os til at opleve litteraturen sammen med dig! 

 

Materialer