En kærlighedserklæring til insekterne

02.05.22
Vidste du, at den orangebrune admiral sommerfugl tager på træk sydpå ligesom fuglene? Nej, vel? Insekternes verden er fascinerende, men for de fleste ukendt. Heldigvis har den altid begejstrede naturvejleder og biolog Morten D. D. Hansen har sammen med Rikke Hyldgaard skrevet en virkelig engagerende samling af fortællinger om Danmarks insekter, lige fra de mest almindelige til de mere sjældne.

Insekter er oftest en overset eller meget lidt beundret del af dyreriget. De er enten alt for små til at være interessante eller bare irriterende. Det er dog en misforståelse, som Insekternes bog forsøger at gøre op med. Og den gør det godt. Morten D. D.’s livslange passion for insekter og smådyr smitter hurtigt af på læseren, og så gør det heller ikke noget, at bogen er smukt illustreret med akvareller af Lykke Bianca.

Insekternes planet

”Du kan bruge et helt liv på insekter og alligevel aldrig lære mere end en lille brøkdel af de danske arter og deres historier at kende. Jeg bliver nogle gange overvældet af, hvor lidt jeg egentlig ved om løbebiller, myrer, snyltehvepse eller natsværmere, når det kommer til stykket. Selvom jeg har interesseret mig for insekter i mere end 35 år.”

De danske insekter er mange, rigtig mange. Faktisk udgør insekter nok 80-90% af alle dyrearter, og som Morten D. D. skriver, er deres ”strategier for liv” utallige. Mange af dem lever også hemmelighedsfulde liv, som biologerne endnu ikke ved ret meget om, og så er der dem, der har fundet på så groteske måder at føre deres DNA videre på, at det overgår enhver fiktionsfilm:

”Når biologer ser film om aliens, er vi derfor umulige at imponere og overraske. End ikke den sygeste fantasyforfatters fantasier kan overgå insekternes formrigdom. Forestil dig den værste rumparasit, du kan, den klammeste alien, og vi vil sige: ”Nå, det er jo bare ligesom tudseguldfluen.””

En af de grummere historier er netop tudseguldfluens. Den lægger sine æg i øjnene på skrubtudser, hvor dens laver så lever og spiser af den levende tudses øjne og andre bløddele, til den bliver blind og hjerneløs. Heldigvis er der også mere hyggelige fortællinger, såsom biernes forskellige levevis enten i kæmpesamfund som honningbien, eller humlebiernes mere ensomme, men stadig lige så arbejdsomme tilværelser. Og som døgnfluens forvandling under vandet i bækkene fra vanddyr til landdyr. De forvandles af flere omgange og får vinger, kun for at danse over vandoverfladen og parre sig og lægge æg i få timer, nu uden mund, da dansen og parringen er sidste stadie inden døden.

Det, der gør Insekternes bog rigtig engagerende er især Morten D. D.’s personlige måde at skrive om dem på. Vi er både med ham på hans allerførste fisketure som barn, da han begynder at opdage insekternes verden, på hans specialeskriverier om admiral sommerfuglens mystiske træk sydpå, og på hans arbejde på Molslaboratoriet på Djursland. Bogen er derfor ikke ’bare’ en gennemgang af forskellige danske insekter, men fortællinger fra en naturelsker og biologs liv, hvis horisont kun er blevet meget større i det nære bekendtskab med de forunderlige insekter:

”Og nej, sankthansorme tænker selvfølgelig ikke. Men dvæl lige et øjeblik ved tanken om, at den livsform overhovedet er opstået. En lille lysende bille. Der ligger og kalder på en partner. På netop vores planet. I det uendelige univers.”

Det store i det små

Morten D. D.’s mål med bogen er dog ikke kun at overbevise andre om, at insekterne og deres mærkværdige former for liv er spændende. Insekternes verden er ikke lukket land, alt hænger sammen. Tilstandene i vores natur afsløres med det samme af insekterne; de forsvinder, hvis bækken forurenes eller de vilde blomster dyrkes væk. Kærligheden til dem fører derfor også ”megen fortvivlelse med, når man opdager, af nogle af de mest fantastiske væsener forsvinder mellem hænderne på os”. Bogen starter da også med Jeppe Aakjærs gamle digt:

"Men står du så i poplers sus en dag og ser, at alt er grus, din barndoms grund, din moders hus, hvor må dit hjerte bløde!"

Insekterne er nemlig ”den gruppe, hvor arterne forsvinder hurtigst” ifølge bogen. Derfor er det vigtigt at kende dem og deres navne, vide, hvad det er der forsvinder, og hvorfor. Og om det kan forhindres. Ikke fordi insekterne er nødvendige for os, mener Morten D. D., men simpelthen bare fordi, de er til. Fordi en rigere planet også giver os mennesker et rigere liv. Vi skal se ud over det sædvanlige nytteperspektiv, og holde op med at spørge biologerne ”Laver de honning?” om alle vilde bier, der, modsat honningbien, ikke laver lækkerier.

”Samtidig forstod jeg, at jeg ikke er adskilt fra den verden, jeg er en del af den, og den har et sprog, som jeg kan lære. Arterne har navne, der adskiller den ene fra den anden. En musvåge er ikke det samme som en hvepsevåge, den strømfødte døgnflue er ikke en majflue, og hver især har de en fortælling, som vi kan leve os ind i.”

Insekternes bog er derfor utrolig spændende og aktuel. Insekternes mærkelige levemåder giver naturen helt nye dimensioner for den, der endnu ved meget lidt om dem, heriblandt mig selv før læsningen af denne bog. På mange måder ligner de os, med honningbierne, der bygger kæmpesamfund og kommunikerer gennem dans og bevægelser, og den trehornede skarnbasse, som graver gange halvanden meter ned i jorden under en kolort, hvor så hannen flittigt transporterer mad ned til hunnen og de kommende æg. Morten D. D. giver også en kort naturhistorisk introduktion, som er en øjenåbner; insekterne er mange hundrede millioner år ældre end os, og vi har stadig meget at lære.

Anmeldelse af Morten D. D. Hansen: Insekternes bog, i samarbejde med Rikke Hyldgaard, udgivet på Politikens forlag d. 12. april 2022.

Anmeldt af Shannon Færch

Materialer